Forskerskole Øst > Kurser > Studiekredse, netværk mm.
Studiekredse, foreninger og netværk
- DANFRAS
- Dansk Funktionel Grammatik
- DGCSS
- Foreningen Datalingvistik.dk
- LEDA
- Lingvistkredsen
- Oversættelseskredsen
- ProGram
- Selskab for Nordisk Filologi
- SFL-kredsen
- Sociolingvistisk Studiekreds
- Sprogforskerforum
- Sprogligt polyfoninetværk
- Sprog- og kulturnetværket
- Multimodalitetskredsen
DANFRAS
DANFRAS er en ny kreds i Danmark, som har til formål at fremme den videnskabelige undersøgelse og diskussion af fænomenet fraseologi, dvs. leksikaliserede flerordsforbindelser i bredeste forstand. Kredsen er foreløbig et løst organiseret forum af personer, som ud fra meget forskellige behov og interesser arbejder med og/eller ønsker at øge indsigten i dette hjørne af ”ord”forrådet. DANFRAS består p.t. af 60-70 ph.d.-stipendiater, universitetslektorer og -professorer, studerende, gymnasielærere, undervisere i dansk som andetsprog, oversættere m.m. fra ind- og udland. Medlemskabet er gratis og opnås ved at kontakte Ken Farø (kenfaroe@hum.ku.dk). Herefter modtager man det halvårlige DANFRAS-nyhedsbrev og andre fraseologi-relaterede informationer, så længe man ønsker det.
På længere sigt er det meningen, at kredsen skal udvikles til et egentligt selskab, hvis der er interesse for det. DANFRAS skal desuden have sin egen hjemmeside, hvor der kan publiceres fraseologisk fokuserede artikler, og der arbejdes allerede nu på en bibliografi, som skal opdateres og siden lægges ud på hjemmesiden. I meget præliminær form er bibliografien blevet offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 2 (november 2003).
Et væsentligt element i kredsens aktiviteter er arrangementer i form af foredrag m.m. om fraseologi.
http://www.lingvistkredsen.dk/dfl/index.html
FG-kredsen har som primært formål at opbygge et tværfagligt kommunikationsfællesskab for lingvister. Dets eget ståsted er funktionel sprogbeskrivelse, dvs. en beskrivelse, der lægger meget vægt på indholdssiden af de sproglige strukturer og på relationen mellem de sproglige konstruktioners indhold og deres kommunikative funktion. Desuden interesserer relationen mellem sproglige strukturer og den almene menneskelige kognition, samt relationen mellem funktionel/kognitiv teoridannelse og grammatikalisering. Da vi er i færd med at besinde os på vores grundlæggende anskuelser og metoder, kan nye interessenter begynde her.
Møderne, som er åbne for alle interesserede, foregår:
Onsdage kl. 14.15-16 på Det ny KUA i 24.3.07.
Yderligere oplysninger:
Lisbeth Falster Jakobsen, Inst. for Engelsk, Germansk og Romansk, KU.
Tlf.: 35328170; fax: 35328171; e-post: lfj@hum.ku.dk
Studiekredse på Sprogforandringscentret:
Sprogforandringscentret holder løbende faglige arrangementer. Se venligst centrets hjemmeside for yderligere information www.dgcss.dk.
Alle møder foregår i mødesektionen for enden af det store udskrivningslokale på Sprogforandringscentret som er placeret i HUS 27, etage 5. Ring på i elevatoren eller på døren. Alle interesserede er velkomne.
Yderligere oplysninger:
DGCSS, Njalsgade 136, 27.5, KUA.
Tlf.: 35328382; e-mail: dgcss@hum.ku.dk
Foreningen Datalingvistik.dk - Foreningen for erhvervsorienterede datalingvister
Foreningen Datalingvistik.dk er en forening for datalingvister og andre med interesse for faget, hvis formål er at udbrede kendskabet til datalingvistik og fungere som fagligt og socialt netværk. Foreningen ønsker ligeledes at bygge bro mellem kandidater/studerende og erhvervslivet.
Foreningen Leksikografer i Danmark. klik her for at komme til hjemmesiden.
Kredsen, der er stiftet 1931, afholder møder for alle interesserede i sprogvidenskab. Henvendelse til kredsens formand Michael Fortesque (fortesq@hum.ku.dk) eller sekretæren Kasper Boye (kabo@hum.ku.dk).
Møderne i oversættelseskredsen er åbne for alle der er interesserede i det område, hvor kulturer og sprog mødes. Der kræves ingen specielle forudsætninger. Møderne starter onsdag kl. 15:15 og slutter præcis 16:30 så der ikke er problemer med at hente børn, købe mad m. v. I foråret 2005 finder møderne sted i Pavillion 1, Njalsgade 80 (Gl. KUA).
Foredragene holdes på samme sprog som annonceringen. Læs mere på: http://engerom.ku.dk/oversaettelse/oversaettelseskredsen/
ProGram-kredsen er en gruppe af studerende og forskere ved Københavns Universitet og CBS med interesse for relationen mellem prosodisk og grammatisk kodning. Alle er velkomne til kredsens arrangementer.
Ved henvendelse til John Tøndering (johnt@hum.ku.dk) kan man blive opført på kredsens e-postliste.
Se program her: http://www.lingvistkredsen.dk/aktiviteter.html#ProGram-kredsen
Selskab for Nordisk Filologi
Selskab for Nordisk Filologi i København, stiftet 1912, arrangerer foredrag og udgiver bøger om dansk og nordisk sprog og litteratur. Foredragene er gratis, og gæster er velkomne. Med medlemskab følger bl.a. selskabets årsberetning Studier i Nordisk. Selskabet kontaktes gennem formanden Anne Mette Hansen, Københavns Universitet, Nordisk Forskningsinstitut, Njalsgade 136, 27.2.20, DK-2300 Kbh. K, e-mail: amh@hum.ku.dk, tlf. (+45)353-28713.
http://www.selskabfornordiskfilologi.dk/
SFL-kredsen (Systemisk funktionel Grammatik), SDU
SFL-kredsen har oprettet en studiegruppe med det formål at få diskuteret en række centrale arbejder inden for SFL.
http://www.humaniora.sdu.dk/sfl/sflkredsen.htm
Kredsen har til huse på Afdeling for Dialektforskning. Et indtryk af hvad der foregår i dens regi, kan man bedst få ved at klikke sig ind på instituttets hjemmeside http://dialektforskning.ku.dk/aktiviteter/sociolingvistik/.
Kredsen er et uformelt forum for alle der interesserer sig for sociolingvistiske emner. Den mødes 3-5 gange pr. semester. For at blive optaget på kredsens mailliste skal man skrive til tore.kristiansen@hum.ku.dk
Sprogforskerforum er et uformelt, teorineutralt diskussions- og interesseforum for alle der interesserer sig for beskrivelse og forståelse af sprog på et sprogvidenskabeligt grundlag. Intet er for småt, og intet er for stort, vi diskuterer det hele. Spørgsmål, kommentarer og forslag til næste semester sendes til Bjarne Ørsnes, boe.id@cbs.dk, eller Alex Klinge, ak.isv@cbs.dk.
Med det sproglige polyfoninetværk søges kredsen af polyfoniinteresserede og –forskere udvidet. Læs mere her: http://babel.ruc.dk/polyfoni/dansk_forside.htm
Sprog- og Kulturnetværket, et landsdækkende netværk for forskning og undervisning på fremmedsprogsfagene ved de højere uddannelsesinstitutioner i Danmark. Netværket, der er indlejret ved Romansk Institut på Københavns Universitet, er finansieret af Danmarks Humanistiske Forskningsråd for en periode på 2 år.
Multimodalitetsteori er et nyt paradigme, som beskæftiger sig med samspillet mellem forskellige semiotiske systemer i kommunikation. Paradigmet er udsprunget af Michael Hallidays socialsemiotiske Systemisk Funktionelle Lingvistik (SFL), og bygger på de samme grundtanker. Især inspirationen fra Theo van Leeuwen, Gunther Kress’ og Michael O’Toole pionerarbejde inden for systemisk funktionel analyse af visuel kommunikation i midten af 1990’erne har i de seneste år ført til undersøgelser af utallige former for semiotisk betydning. Multimodalitetsteorien er vokset ud af disse erfaringer. Grundtanken i multimodalitetsteori er, at der altid er flere samtidige semiotiske systemer i spil, når vi kommunikerer, samt at intet system a priori er vigtigere end andre, men at systemerne altid indgår i komplekse relationer. Multimodalitetsteorien forsøger at beskrive mekanismerne bag disse komplekse samspil mellem semiotiske systemer, og grundantagelse er, at syntesen af de semiotiske systemer skaber anden og mere betydning end de enkelte systemer gør hver for sig. Den multimodale tilgang anvendes inden for så forskellige områder som analyse af malerkunst, grafisk design, layout, foto, film, tv, computerspil, litterær stilistik, interaktionel kommunikation, arkitektur, skulpturel kunst, industriel formgivning, tøjdesign osv. Metodologisk tages afsæt i detaljeret og dybdegående næranalyse ud fra et udfoldet SFL-funderet beskrivelsesapparat. Fremtrædende multimodalitetsforskere er: Theo van Leeuwen, Gunther Kress, Paul Thibault, Anthony Baldry, Jay Lemke, Kay O’Halloran og Sigrid Norris.
Multimodalitetskredsen er en forskningskreds ved Institut for Sprog og Kommunikation på SDU, som afholder en række offentlige arrangementer i løbet af hvert semester. Der er typisk tale om forskellige oplæg, diskussioner og datasessions hvor deltagerne får mulighed for at udveksle viden om og erfaringer med multimodal teori og praksis.
Alle er velkomne, hvad enten man interesserer sig for multimodalitetsteori, for bestemte data eller bare er nysgerrig. Der kræves ingen tilmelding til arrangementerne.
For yderligere information kontakt Morten Boeriis på boeriis@language.sdu.dk

