Forskerskole Øst > Om Forskerskole Øst
Om Forskerskole Øst
Forskerskole Øst blev grundlagt i 2002 som et samarbejde mellem de tre store universitære institutioner i Østdanmark, Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Copenhagen Business School, med henblik på at skabe de optimale rammer for forskeruddannelse inden for sprogvidenskab.
Forskerskolen blev i de første tre år finansieret via deltagerbetaling og via en bevilling fra det daværende Forskeruddannelsesråd.
I 2005 modtog Forskerskole Øst en fortsættelsesbevilling fra Forskningsstyrelsen som sammen med deltagerbetalingen sikrer videreførelsen af forskerskolens aktiviteter frem til år 2010.
Ud over de tre store universitære institutioner har forskerskolen i hele sin levetid nydt godt af samarbejdet med en række mindre interessenter, såsom Dansk Sprognævn, Center for Sprogteknologi, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Danmarks Pædagogiske Universitet og Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier (DGCSS).
Undervisning på Basis I kursus

