Forskerskole Øst > Ph.d.-netværk > Nyheder > SG-møde 220909
Referat af styregruppemøde, 22. september 2009
Under Elmene
Deltagere: Philip, Jan, Tanya (referent).
Afbud: Anne
Dagsorden
1. Planlægning af efterårets aktiviteter
2. Udvidelse af medlemsskaren?
3. Infomateriale?
ad 1
I første omgang satser vi på at gennemføre et temamøde om at være selvstændig med Jakob Elming og Signe Zacher Carlsen. PD spørger Jakob, TC spørger Signe.
Mulige datoer: tirsdagene 3., 10. el. 17. november, kl. 17.30, med spisning kl 19.30, evt. på Rimini (hyggelig italiensk restaurant i starten af Amagerbrogade).
Vi formulerede en række alternativer:
- Plan B: Engelsk på universitetet, oplæg ved Lars Stæhr (CIP, KUA) og Janus Mortensen (Calpiu, RUC).
- Plan C: Indiana Jones-lingvistik, oplæg ved Jan Heegård og Anne Jensen, evt. andre. Kan evt. udskydes til foråret.
- Plan D: post doc-oplæg centreret om et emne, fx variation eller sprogforandring. Kan evt. udskydes...
- Plan X(-mas): sprogquiz og/eller Linguists’ Song + julefrokost.
- Den ambitiøse plan: Temaet ”hvad er sprog?” belyst ved forskellige fundamentalistiske roller, fx strukturalisten ovf. socialkonstruktivisten. Plan C eller D kan gøres mere ambitiøse og danne omveje til diskussionen om sprogsyn.
ad 2
Det blev besluttet at kredsen af ph.d.-studerende også skal inviteres fremover. TC beder Katrine (FØST) om mailingliste. Medlemslisten fra hjemmesiden bliver så ikke opdateret med oplysninger om det enkelte medlems ansættelsesforhold, forskningsprojekt mv. Det kan overvejes at bevare denne mulighed for medlemmer med en ph.d.-grad? [Dette udskydes tl første møde i foråret, så de eksisterende medlemmer kan blive informeret ved kommende møde]
ad 3
Forskerskole Øst har opfordret os til at lave et informationsmateriale om netværket som kan gives til kommende ph.d.er (altså dem der er ved at få deres grad). Hvis vi inviterer alle, er det måske ikke nødvendigt?

