Referat af første repræsentantskabsmøde

Forskerskole Øst

6. februar 2003 på KUA

Til stede:

Forskerskole Øst:
Frans Gregersen, Joan Lausen

CBS:
A.M. Bülow Møller, Alex Klinge, Anette Grønning, Anne Sofie Kilian, Annemette Skot-Hansen, Barbara Dragsted, Kirsten Haastrup, Lars Stæhr Jensen, Nina Sværke Hansen, Ole Helmersen, Torsten Bo Jørgensen

KU:
Anne Mette Hansen, Hanne Fersøe, Jan Heegård, Karsten Friis-Jensen, Kasper Boye, Kirsten Kragh, Lene Schøsler, Lisbeth Falster Jakobsen, Lise Bernhardt, Mads Poulsen, Maj-Britt Mosgaard, Marianne Rathje, Niels Finn Christiansen, Nina Grønnum, Pia Quist, Sanni Nimb, Thomas Olander, Tine Knoth, Torben Juel-Jensen, Tore Kristiansen

RUC:
Karen Risager, Lars Heltoft, Niels Erik Wille, Tanya Christensen

Referent: Joan Lausen

Mødet havde følgende dagsorden:

1. Forskerskolens leder afgiver beretning om det forløbne år og forelægger budget for det kommende

Efter en kort velkomst samt selv-præsentation indledte Frans Gregersen repræsentantskabsmødet med nogle overvejelser over lovmæssige grundlag for forskerskoler. Universitetsloven forudsætter, at forskerskoler er en del af et institut, hvilket jo ikke gælder for Forskerskole Øst, der er et samarbejde mellem flere højere læreanstalter. Universitetsloven lægger således op til, at det er op til institutlederen at fastlægge fordelingen af kompetencer. Det kan være en ulempe for en forskerskole, der er et samarbejde mellem flere institutioner, idet forskerskoler for den enkelte institution åbenbart tænkes at blive et konkurrenceparameter og ikke et samarbejdsparameter, med de deraf følgende konsekvenser.

I loven om forskningsrådgivning er der heller ikke godt nyt. Forskeruddannelsesrådet (FUR) nedlægges; det erstattes af en række bestyrelsesformænd, repræsentanter for Rektorkollegiet og Sedirk. Man kunne forestille sig, at dette bredt sammensatte koordinationsudvalg ikke vil være kvalificeret til eller særligt interesseret i at træffe beslutninger i specifikke sager vedr. forskeruddannelse, hvilket der også er taget højde for, idet koordinationsudvalget kan indhente faglig ekspertise andetsteds fra. Vi risikerer både et tempotab og mindre faglighed i forskeruddannelsessager.

Efter denne generelle indledning fremlagde Frans Gregersen regnskabet for 2002 samt budgettet for 2003.

I forbindelse med regnskabet forklarede Frans Gregersen, hvordan kontingentet for ph.d.-stipendiaternes deltagelse i Forskerskole Øst fastlægges og hvad det dækker.

Han kommenterede yderligere, at torsdagsseminarerne i forhold til sidste år var halveret i budgettet for i år. Det forventes dog, at man i efteråret igen vil øge antallet af torsdagsseminarer, således at de nye stipendiater alle kan nå at fremlægge deres projekter.

I forbindelse med budgettet gennemgik Frans Gregersen kursusplanen. Det blev bemærket, at der ud over de budgetterede kurser også var sat penge af til kurser, som stipendiater kan ønske tilbudt gennem Forskerskole Øst. Forskerskolen er endvidere involveret i FFF-arrangementer med Deirdre Wilson og Per Linell, hvor der også vil være mulighed for individuel vejledning af ph.d.-stipendiaterne.

Frans Gregersen fremlagde et brev fra Bodil Nistrup (datalingvisterne), som dels konstaterede, at der måske havde været færre kurser af central relevans for områdets stipendiater, dels tilsagde skolen støtte ved at love initiativer fra området.

På grund af nedgangen i antallet af stipendiater vil det blive prioriteret højt at få skaffet yderligere midler til Forskerskole Øst. Det vil blive undersøgt, om der evt. kan skaffes penge fra NorFa og derudover overvejes også samfinansieringsmuligheder. Derudover kunne en intensiveret markedsføring af Forskerskole Øst i udlandet evt. bidrage til at skaffe flere stipendiater. Det blev i den forbindelse diskuteret, hvad der skulle til for at tiltrække gæstestipendiater. Det er nødvendigt, at skolen bliver i stand til at integrere de udenlandske studerende i såvel det faglige som det sociale miljø.

2. Kommentarer til beretning og budget fra stipendiat Nina Sværke Hansen, studieleder af Handelshøjskolens ph.d.-uddannelse Alex Klinge og studieleder af Københavns Universitets ph.d.-uddannelse Lisbeth Falster Jakobsen samt Professor Lars Heltoft, RUC.

Lisbeth Falster Jakobsen roste Forskerskole Øst, idet der via Forskerskolen bliver planlagt kursusaktiviteter, der ellers kun bliver arrangeret som følge af undervisernes personlige initiativ. Dermed finder der som regel ingen langsigtet planlægning sted, hvorved det er svært for ph.d.-stipendiaterne at planlægge deres kursusdeltagelse, der hovedsagelig finder sted i begyndelsen af perioden. Ud over det rent faglige skaber Forskerskolen også rent socialt kontakt mellem stipendiaterne.

Nina Sværke Hansen havde også en række positive kommentarer til Forskerskole Øst’s kurser. Fagligt set havde kurserne givet stort udbytte og havde derudover også gjort det klart, hvor vigtigt det er at kunne samarbejde på tværs af institutioner. Derudover får man indsigt i en række andre emner end lige ens eget. Men også det sociale aspekt har efter Nina Sværke Hansen’s mening haft stor betydning, også med henblik på f.eks. formidling af praktiske informationer. Nina Sværke Hansen roste desuden forskerskolelederen, idet hun har oplevet, at man som stipendiat har indflydelse, både hvad angår kurser men også på andre detaljer, som f.eks. indførelsen af navnerunder, og hun opfordrede de studerende til at engagere sig og komme med ønsker.

Til slut fremkom Nina Sværke Hansen med en række konstruktive forslag til forbedring af Forskerskolen, herunder bl.a. maillister, formidlingsstrategisk kritik under fremlæggelser på de forskellige kurser og Academic Writing-kursus i engelsk. Derudover præsenterede hun et forslag til et introduktionsark om Forskerskole Øst.

Alex Klinge påpegede i sin kommentar, at Forskerskolen bidrager til at højne standarden på de involverede institutioner, således at de bedre kan klare sig i den internationale konkurrence. Forskerskolen gør det også muligt at tiltrække store internationale navne til de involverede institutioner.

Derudover påpegede Alex Klinge, at Forskerskolen gør det muligt for stipendiaterne at specialisere sig, hvilket kursusplanlægningen på den enkelte institution ellers ikke lægger op til i samme grad.

Forskerskolen har nu et år på bagen, og det er vigtigt at stipendiaterne leverer input for at gøre den endnu bedre. For stipendiaterne betyder Forskerskolen en større social og faglig kontekst – den giver en faglig bredde, som man også kan benytte sig af, når man senere skal ud og arbejde som adjunkt.

Torsten Bo Jørgensen fremlagde i forlængelse af Alex Klinges kommentarer en slutbrugerundersøgelse gennemført på CBS, der viste, at der var en god tilfredshed med Forskerskole Øst. Det blev dog bemærket, at 45.000 kr. er mange penge, hvis man ikke får hele sit kursusbehov dækket gennem Forskerskolen. Desuden fandt man, at torsdagsmøderne blev afholdt for ofte, hvilket man allerede har taget konsekvensen af i forårssemesteret.

Lars Heltoft kommenterede, at RUC efter dettes rektors mening er stort nok til at have sine egne forskerskoler. Det har haft den effekt, at rektor var imod samarbejdet trods de efter Lars Heltoft’s mening indlysende fordele. Kursusforløbet anså han for at være vellykket på trods af de få deltagere. Rekrutteringen er et problem, der nu skal tages hånd om.

3. Fri diskussion om fremtiden

Efter en forfriskning blev det diskuteret, hvordan rekrutteringen kunne forbedres. For at tiltrække udenlandske stipendiater var der enighed om, at der skulle finde en social integration sted. Derudover skulle det på hjemmesiden fremhæves, hvilke miljøer stipendiaten kunne blive en del af. Det blev foreslået, at seniorforskerne skal havde det faglige ansvar og at gæstestipendiaterne evt. kan få tildelt en "buddy" til at introducere stipendiaten til det sociale miljø. Det blev desuden fremhævet, at der skal ske en internationalisering af hjemmesiden.

Ud over internationaliseringen af Forskerskole Øst blev det også diskuteret, om forskerskolen skal kaste sig ud på kursusmarkedet. Forskerskolen er forpligtet til at deltage i det åbne marked nationalt, så betaling kan kun opkræves hos udlændinge. Fastsættelsen af deltagerbetalingen kan dog være et problem. Det blev også diskuteret, om man med et udvidet kursusudbud kunne tiltrække flere stipendiater, herunder evt. en rekruttering nedadtil, således at også kandidater bliver en del af målgruppen.

Til slut blev det diskuteret, hvorledes man evt. kunne markedsføre de færdiguddannede ph.d.-stipendiater, og om det evt. ville være muligt at samfinansiere flere stipendier. Til førstnævnte diskuteredes det dog, om det ikke hovedsagelig var en opgave hørende under institutterne.

Joan Lausen, 11-02-2003