Årsberetning for den regionale forskerskole ØST i sprogvidenskab

 

Som det er ønsket i skrivelse til mig fra Forskeruddannelsesrådet af 19.12 2002, aflægger jeg hermed rapport om aktiviteterne på den regionale forskerskole ØST i sprogvidenskab.

Tillad mig først at fremføre min tak for bevillingen. Den var stærkt tiltrængt og vi kan se nu at den har betydet en saltvandsindsprøjtning til det regionale miljø for sprogforskning.

Ansættelser

Skolens opbygning påbegyndtes med ansættelsesforretningerne: Der blev opslået tre fuldfinansierede stipendier, et samfinansieret stipendium og en sekretærstilling.

Til de tre fuldfinansierede stipendier indkom i alt 34 ansøgere. Samtlige ansøgere blev behandlet af to særlig sagkyndige bedømmere udvalgt blandt de deltagende institutioners fastansatte lektorer eller professorer. Forskerskolen er bedømmerne stor tak skyldig for deres hurtige og kompetente arbejde. De 34 ansøgere fordelte sig som følger:10 ansøgere blev af begge bedømmere anset for ‘særdeles egnet’ til at oppebære stipendium. 9 blev af 1 eller begge bedømmere anset for ikke egnet. Resten blev anset for egnet af begge bedømmere eller særdeles egnet af kun en af bedømmerne. Blandt de 10 topansøgere udvalgte skolens bestyrelse efter nøje bedømmelse af projekter og grundig læsning af de sagkyndige bedømmeres indstilling tre ansøgere nemlig:

Petra Daryai Hansen

Mads Poulsen

Kirsten Jeppesen Kragh

De to først nævnte tiltrådte deres stipendier 1.1 2002, mens Kirsten Kragh tiltrådte 1.september 2002. Petra Daryai Hansen er tilknyttet RUC, mens Mads Poulsen og Kirsten Kragh er ansat ved KU.

Til det samfinansierede stipendium finansieret af Dansk Sprognævn på basis af en bevilling fra Kulturministeriets forskningsudvalg og forskerskolen var der én ansøger som af bedømmerner blev erklæret for ‘særdeles egnet’ og derfor uden tøven blev ansat:

Marianne Rathje

Skolen har mulighed for at samfinansiere indtil to stipendier mere. Jeg arbejder i øjeblikket på en løsning som involverer Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og/eller Dansk Sprognævn eller CST. Der har som følge af nedskæringerne på Kulturministeriets budget været nogen usikkerhed i miljøerne om mulighederne for samfinansiering.

Med ansættelserne og stipendieuddelingen for 2002 blev et anseligt antal stipendiater tilknyttet skolen. Ved skolens start var der 45 stipendiater på den. De ældre har naturligvis i meget varierende grad udnyttet skolens tilbud hvad der var at forudse. Den store årgang fra 2002 ( i alt 15) har dannet kernen i skolen som følge af deres berettigede forventning om at kunne få væsentlige dele af deres kursusbehov dækket. Flere af skolens indskrevne stipendiater kan forventes at afslutte deres studium i 2003.

Til sekretærstillingen var der i alt 10 ansøgere. 4 blev kaldt til samtale og ansættelsesudvalget, bestående af professor Anne Marie Bülow-Møller og undertegnede, ansatte cand.mag. Dorthe Scherling Nielsen i stillingen. Dorthe Scherling har ydet en helt ekstraordinær indsats og har på rekordtid fået såvel hjemmeside som skolens indre liv til at fungere gnidningsfrit, hjerteligt og direkte. Det var med sorg vi måtte konstatere at Dorthe Scherling med udgangen af januar havde fået nyt job og derfor måtte forlade os. Hun blev passende og helt fortjent hyldet ved en improviseret reception i tilknytning til et kursus på CBS.

Dorthe Scherling var ved sin afgang også halvdags tilknyttet Georg Brandes skolen og hun var allerede før sommeren 2002 blevet opnormeret sådan at stillingen var en akademisk fuldtidsstilling. Det siger noget om arbejdsmarkedet at vi med en ganske kort ansøgningsfrist og stramme krav til tiltrædelse straks kunne få 73 ansøgere til stillingen som AC-fuldmægtig ved forskerskolerne hvoraf 9 blev tilsagt til samtale. Ansættelsesudvalget, bestående af de to forskerskoleledere valgte at ansætte Joan Lausen, som har unikke forudsætninger for at bestride jobbet. Hun har levet op til alle forventninger.

Kursusudvikling

Med ansættelsen af stipendiater og af Dorthe Scherling som sekretær var skolen skudt i gang. Det næste fornødne var kursusudbudet. Vi har her bygget videre på de eksisterende kurser på CBS og KU, vi har koordineret udbudet med hvad der ellers foregik i det sprogvidenskabelige miljø, eller rettere de mange sprogvidenskabelige fællesskaber som regionen er præget af, og vi har nyudviklet flere kurser og eksperimenteret med kursustyper.

Udbudet har nu krystalliseret sig i følgende kategorier:

Basiskurser: Basis I, Basis II, Metodekurset og sprogvidenskabelige forskningstraditioner

Dette er intensive ugekurser som alle har en årsværksvægt på 1/16, dvs. tæller 105 timer eller 3.75 ECTS. De er tilrettelagt så de kan absolveres i en bestemt rækkefølge og de har fælles pædagogisk problematik: at der skal introduceres til stof der nødvendigvis må ligge nogle af stipendiaterne fjernt fordi de har valgt at specialisere sig i en anden retning samtidig med at forskningsfronten lige nu er det egentlige emne for undervisningen. Det er kurser som ikke alle stipendiater har brug for men de er vigtige som fast tilbud og søges udbudt hvert år i fast rækkefølge. Der skal nok forhandles med de andre forskerskoler inden for området om hvorvidt visse af udbudene skal være fælles på landsplan eller arrangeres af to af de tre skoler.

Faste tilbud: Her rubricerer vi en række værktøjskurser som fanger noget fælles ved det at være stipendiat inden for sprogvidenskab: Afhandlingsskrivning I og II, statistik for sprogforskere og ‘Academic Survival Skills’

Kurserne er dels videreudviklinger af kurser der fandtes i forvejen (afhandlingsskrivning stammer fra et kursus Peder Skyum-Nielsen lavede på det daværende DLH men er videreudviklet af Ib Poulsen og nu raffineret til at være i to trin og at inkludere skrivning på engelsk (v. Inger Mees)), dels kurser der tager fat på værktøjsproblemer som ikke er tilstrækkelig tilgodeset i kandidatuddannelserne (statistik og academic survival skills).

Temadage: Her findes særlig tilrettelagte kurser af kortere varighed. Initiativet til disse kurser stammer gerne fra stipendiaterne, men som rettesnor tjener dels skolens satsningsområder, dels de arbejdsgrupper eller uformelle fællesskaber som har udkrystalliseret sig i løbet af skolens levetid blandt stipendiaterne. Skolen havde i 2002 to kurser i denne kategori, nemlig et om tekstlingvistik og et om retorik. I 2003 er skolen vært for tre dage om korpuslingvistik og vi håber flere arrangementer følger.

Master classes: Termen er opfundet af Frederik Tygstrup, men vi har taget den til os fordi den ganske præcist dækker de kurser vi arrangerer i tilknytning til et besøg af en udenlandsk topforsker. Besøget kan være arrangeret af skolen selv eller vi kan hægte os på et arrangement som forløber i andres regie. Som eksempel på det sidste kan nævnes den master class Anna Papafragou afholdt på skolen i august 2002. Den var arrangeret i tilknytning til et symposium på CBS om modalitet. Skolen står selv for master classes i foråret 2003 med Per Linell og Deirdre Wilson (inviteret efter afstemning blandt stipendiaterne). Begge er samtidig inviteret af Københavns Universitet til at give Fredagsforelæsninger. I efteråret planlægges master classes med Barbara Hall Partee (satsningsområde datalingvistik) og en endnu unavngiven editionsfilolog (satsningsområdet af samme navn) i tilknytning til efterårets fredagsforelæsninger. På skolens vegne vil jeg gerne sige tak for et godt samarbejde til den sprogvidenskabelige repræsentant i FFF-udvalget Nina Møller Andersen.

Torsdagsseminarer: Skolens særlige tretimersarrangement hver anden torsdag i hele semestret tjente i 2002 til at binde stipendiaterne sammen og til at give dem lejlighed til at få og give kritik og at præsentere deres projekter for et kræsent og samtidig meget lydhørt publikum. I 2002 arrangeredes i alt 17 torsdagsseminarer. I 2003 planlægges afholdt seminar hver måned da intensiteten blev for stor i 2002 med en vis afmatning i tilslutning til følge og da stipendiatårgangen i 2003 er betydelig mindre.

For en beskrivelse af indholdet i samtlige kurser henvises til hjemmesiden, www.gradeast.dk

Alle kurser evalueres systematisk og evalueringerne tages op i kursusudvalget og fører uvægerlig til ændringer.

Styrelsesforhold

Skolen ledes af en bestyrelse med et ligeligt antal stipendiater og vejledere. Den daglige ledelse varetages af lederen. Der har været afholdt 2 møder i bestyrelsen og 3 møder i kursusudvalget. Referaterne findes på hjemmesiden.

Skolen afholdt sit årlige repræsentantskabsmøde d. 6. februar 2003. På mødet indledte jeg med at gøre opmærksom på den mærkværdighed at der på den ene side synes at være almindelig enighed om at forskerskolekonceptet er kommet for at blive, især i den fleksible form FUR har anvendt det. På den anden side nævnes forskerskoler ikke i Universitetsloven og kun et enkelt sted i bemærkningerne (nemlig i bemærkningerne til § 17 stk. 2). Af disse bemærkninger fremgår det i øvrigt at Universitetsloven tænker sig forskerskoler som noget et enkelt institut har; dette er jo ikke tilfældet for den regionale forskerskole ØST, og heller ikke for vores søsterskole i Århus-Ålborg. Vi må konstatere at det har krævet stor largesse og fleksibilitet fra de involverede institutioners ledelses side og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige dekanerne på CBS og KU samt institutlederen på institut VI på RUC tak for udvist forståelse. Skal de gode sider ved forskerskolen imidlertid have muligheder for at blive videreført, er netop samarbejdet mellem de tre miljøer på tværs af institutionsgrænser et sine qua non.

Også loven om forskningsrådgivning maner til eftertanke for en forskerskoleleder. FUR skal nedlægges og dets funktioner overtages af det såkaldte koordinationsudvalg. Dem har vi haft mange af gennem tiderne og selve navnet antyder problemer. Koordinationsudvalget består ifølge §28 af en formand og seks medlemmer. De 7 medlemmer er: bestyrelsesformanden for det strategiske forskningsråd, bestyrelsesformanden for det frie forskningsråd, bestyrelsesformanden for Grundforskningsfonden, to medlemmer indstillet af Rektorkollegiet, ét medlem indstillet af SEDIRK, Sektorforskningsinstitutionernes Direktørkollegium og ét medlem instillet af Rådet for Teknologi og Innovation. Dette fornemme organ, som består af lutter magtfulde mænd/kvinder, som til gengæld ikke på nogen måde naturligt brænder for forskeruddannelse endsige har nogen særlig kompetence heri, skal så ifølge §26 rådgive om netop det. Men da udvalget nok så meget skal løse de helt andre opgaver som er opført i §25 og som har affødt navnet, nemlig at koordinere de forskellige bevilgende råd, er der åbnet mulighed for at aflaste koordinationsudvalget for den forskeruddannelsesrådgivende funktion ved at man i §27 præciserer at koordinationsudvalget kan nedsætte et underudvalg til dette formål. For at gøre forvirringen komplet står der så i §27 stk. 4:

"Koordinationsudvalget kan i stedet for at nedsætte et underudvalg vælge at indhente forskningsfaglig rådgivning om forskeruddannelse fra Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd, jf §§9 og 19."
Tableau.

Først nedlægger man FUR og leder med lys og lygte efter hvor man så skal lægge rådets opgaver. Så finder man frem til et organ som er lavet til et andet formål og har en for dette formål udmærket sammensætning, men ikke for forskeruddannelsen - og endelig opgiver man det hele og sender bolden tilbage til de to forskningsrådssystemer som man nu har beriget verden med i stedet for et. Hvem sagde regelforenkling, klarhed og ekspertise.

Når latteren har lagt sig, kan eftertanken sætte ind og vi kan spekulere på hvordan vi dog får sat forskeruddannelse på dagsordenen. En oplagt ide er at danne en sammenslutning af forskerskoler i Danmark som kan fungere som pressionsgruppe og som talsmand for vores interesser. Jeg vil opfordre FUR til inden det går helt heden at tage initiativ til et sådant forskerskolelederkollegium.

Fremtiden

Fremtiden for forskerskole ØST tegner sig allerede nu fuld af udfordringer:

Internationaliseringen stiller krav til skolen om at udvikle en profil som kan være attraktiv for avancerede udlændinge, så attraktiv at disse ligefrem vil betale for at komme på skolen. Skolen søgte oprindelig om gæstestipendier, men udviklingen går så hurtigt nu at vi formentlig må gå direkte til næste fase i løbet af et år eller to. Den vil komme når vi på engelsk som undervisningssprog, og annonceret på engelsk på en veltilrettelagt hjemmeside med mangesidig vejledning til opholdet i Københavnsområdet, kan udbyde et program af kurser inden for de satsningsområder hvor vi har råd og indenlandsk basispublikum til det, som kan tiltrække betalende stipendiater i konkurrence og kompetitivt samarbejde med andre skoler inden for området især i England, Holland og USA. Programmet skal netop ikke være de dansksprogede basis- og værktøjskurser men skal være bygget op omkring vejledning ved skolens specialister, integration i aktive forskningsmiljøer som indeholder både senior- og juniorforskere (stipendiater og post doc’er), temadage og master classes.

Skolen er allerede nu involveret i en ansøgning om et internationaliseringsstipendium og forbereder i den forbindelse et samarbejde med den pågældendes udenlandske vejleder.

Kursusudviklingen vil fortsætte med særlig vægt på samtidig at forbedre de faste kurser og at udbygge en smidig og hurtig reaktion på de behov som opstår allerede på stipendiaternes andet år for specialiserede kurser.

Skolens indre liv tænkes udbygget med brug af intranet og en interaktiv hjemmeside hvor interesserede stipendiater dels kan oprette særlige læsegrupper, dels sammen med seniorer kan oprette korrespondence om særlig vigtige, fælles problemer. Kalenderfunktionen er allerede nu forbedret så meget at det skulle være muligt at få et godt overblik over de mange forskellige tilbud der er i de faglige foreninger i regionen og samtidig have check på relevante internationale kongresser og symposier ved hjælp af links til dels lsa, dels AILAs kongreskalender. Vi har også bemærket at der synes at være særlig stor tilslutning til arrangementer der har et socialt islæt, som den allerede nu traditionelle semesterafslutning (hhv. sommerudflugt og julefest). Det tager vi som udtryk for at der er et reelt og utilfredsstillet behov for at udveksle ideer i en anden atmosfære og under andre former end de traditionelle akademiske. Endelig planlægger vi i forlængelse af udlandsdatabasen (se hjemmesiden) at udbygge skolens servicevirksomhed over for udrejsende stipendiater. Vi vil gerne kunne hjælpe med alle aspekter: ansøgninger om støtte til rejse, planlægning af rejse, især leje af bolig, skatteforhold i forbindelse med rejserne osv.

Vejledningen søges forbedret, som vi er forpligtet til det, men jeg skal ikke lægge skjul på at der her er tale om en vanskelig opgave. Skolen har ingen og ønsker heller ikke nogen instruktionsbeføjelse i forhold til vejlederne; den ligger klart hos institutleder og ph..-studielederen på de berørte fakulteter eller institutter. Skolen er således henvist til at inspirere og at stå for erfaringsudveksling. Det er bestemt ikke dårligt, men de fleste vejledere er umådelig travle mennesker og det er svært at samle dem mere end een gang om året. I 2002 gennemførte skolen et meget vellykket arrangement hvor stipendiater og vejledere først mødtes separat for at diskutere krav til vejledningen for derefter i fællesskab at sammenligne kravene. Der var en forbavsende enighed som først og fremmest gik på klarhed: Det skal stå helt klart for både vejleder og vejledt hvordan rettigheder og pligter er reguleret og fordelt. Ph.d.-studienævnet for det humanistiske fakultet på KU har lige udsendt et nyt sæt retningslinjer som kan danne udgangspunkt for fortsat diskussion.

Som det fremgår ovenfor af den indledende rapport om vanskelighederne ved i 2002 at få samfinansieret stipendier med sektorforskningsinstitutionerne, er det nødvendigt at genoptage arbejdet med henblik på at få sådanne ordninger på plads i løbet af 2003. Skolen vil også undersøge mulighederne for at udnytte erhvervsforskerordningen til at rekruttere stipendiater der kan opnå finansiering fra en erhvervsvirksomhed, lige som vi vil undersøge om vi kan få finansieret stipendier inden for f.eks. satsningsområdet sprogpædagogik ved at indgå aftaler med ministerier eller andre offentlige myndigheder.

Jeg vedlægger kopier af det godkendte regnskab for 2002 og budgettet for 2003. Jeg vedlægger også kopi af halvårsrapporten til skolens aktive. Endelig vedlægges kopi af opslaget af stillingen som informationsmedarbejder.

Jeg vil slutte denne årsberetning som jeg begyndte. Det er min vurdering at FUR med sin bevilling til forskerskole ØST har skabt gode muligheder for en ekspansion af sprogforskningen i Københavnsregionen. En sådan ekspansion er både af hensyn til generationsafløsningen på de store sproginstitutter i hele landet og til en udbygning af sprogligt baseret erhvervsvirksomhed i regionen nødvendig og rammer efter min bedste vurdering lige ned i den rigtige tidsplan. Om nogle år vil man råbe på afløsere for os halvgamle. Og så er det vigtigt at de er der.

med venlig hilsen

Frans Gregersen

professor, dr. phil.