Kursusudbudet

Arbejdet med at forbedre kurserne er fortsat. Kursusudvalget har vedtaget en totrins kvalitetssikringsprocedure hvorefter der gennemføres store og omfattende evalueringer for kurser indtil de er så gode at vurderingerne konsistent ligger inden for den øverste fjerdedel. Derefter godkendes kurset til såkaldt ‘lille’ evaluering som har til formål løbende at korrigere de detaljer der skønnes stadig at kunne forbedre kurset. I det forløbne år er metodekurset og BASIS I blevet færdigudviklet så de nu er godkendt til lille evaluering. Kursusudbudet består således nu af følgende ugekurser:

• BASIS I (kursusleder: Alex Klinge, CBS)

• BASIS II (kursusleder Lars Heltoft, RUC)

• Metodekursus (kursusledere Tore Kristiansen, KU, og Peter Juel Henrichsen, CBS)

• Kursus i sprogvidenskabens forskningstraditioner (kursusledere Una Canger og Frans Gregersen, KU)

• Akademisk skrivning I og II (som også indeholder akademisk skrivning på engelsk) (OBS kun 3 dage henholdsvis 1 dag) (kursusledere Ib Poulsen, RUC og Inger Mees, CBS)

• Sprogvidenskabelig statistik (kursusleder og enelærer: Niels Reinholt Pedersen, KU)

• Akademisk overlevelseskursus (har kun været afholdt én gang men planlægges afholdt hvertandet år) (OBS kun ½ uge fordelt på fem torsdage) (kursusleder Frans Gregersen, KU).

For de kurser der blev afholdt i den forløbne periode, er deltagerantallet som følger:

• BASIS I: 8

• BASIS II, januar: 6

• BASIS II, april: 13

• Metodekursus: 9

• Sprogvidenskabelige forskningstraditioner: 9

• Akademisk skrivning I: 9

• Sprogvidenskabelig statistik: 12

Hertil kommer det løbende fremlæggelsesseminar torsdagsseminarerne som afholdes én gang hver måned: Det indeholder både stipendiatfremlæggelser og fremlæggelser af forskningsprojekter som seniorforskere på skolen er ledere af. Da skolen begyndte sin virksomhed i 2002 afholdt vi torsdagsseminarer hver torsdag i lige uger i semestret. Det var forholdsvis dyrt og seminaret er efter beslutning i kursusudvalg og bestyrelse indskrænket til nu at finde sted hver måned. Det har ved flere lejligheder været fremhævet både af stipendiatrepræsentanterne i kursusudvalget og af ledelsen, at torsdagsseminarerne er rygraden i skolens virksomhed i kraft af at man her både får lejlighed til at fremlægge og dermed træne sin formidlingskompetence, og mulighed for at danne sig en mening om og give kritik til projekter der ligger uden for ens eget specialområde men stadig inden for sprogvidenskabens (unægtelig meget vide) grænser.

Tilslutningen til torsdagsseminarerne er meget afhængig af hvor mange stipendiater der er på de to første år af studiet, idet man i det tredje år normalt vil prioritere skrivningen så højt at kursusdeltagelse indskrænkes til et minimum.

Der har i 2003 været afholdt følgende torsdagsseminarer:

2003, I

20.2:
Barbara Dragsted, Benjamin Holst Kjeldsen og Arnt Lykke Jacobsen
TEMA: Oversættelse
deltagerantal: 14, heraf 3 seniorforskere (sf)

20.3:
Torben Juel Jensen, Anne Mette Hansen og Dorthe Duncker
TEMA: Korpusarbejde og opmærkning
deltagerantal: 19, heraf 8 sf

15.5:
Tanya Christensen, Kasper Boye og Carl Bache, SDU, Odense
TEMA: Kategorier og funktionel lingvistik
deltagerantal: 20, heraf 5 sf

12.6:
Anne Sofie Kilian, Sine Nørholm Just og Lita Lundquist
TEMA: Tekstlingvistik og retoriske strukturer
deltagerantal: 17, heraf 5 sf

2003 II:

18. 9:
Alex Klinge om torsdagsseminarer og karriere
Marianne Johansen om ph.d.-forsvaret, hvordan det forberedes og afholdes
TEMA: Forsvaret som kvalifikation
deltagerantal: 13, heraf 2 sf

30.10:
Annette Grønning, Anne Mette Hansen og Rie Bülow Møller
TEMA: Kommunikation og sprogvidenskab
deltagerantal: 7, heraf 3 sf 

20.11:
Thomas Olander, Anja Snejbjerg og Jens Nørgaard Sørensen
TEMA: Slavistik, studiet af slaviske sprog i fortid og nutid
deltagerantal: 15, heraf 4 sf

11.12:
Christian Jensen, Hanne Pernille Andersen og Nina Grønnum
TEMA: Intonation, dansk og fremmedsprog
deltagerantal: 13, heraf 5 sf

Den sidste kursustype er master classes og temadage. Her henter skolen - oftest efter initiativ fra stipendiaterne - førende forskere til landet for at de kan fremlægge deres nyeste resultater og samtidig vejlede stipendiater der har projekter inden for deres specialfelt. Skolen har på dette område et velfungerende samarbejde med andre arrangører - først og fremmest Københavns Universitets humanistiske fakultets Forskningsfredage - om invitationer og afholdelse af udgifter.

I 2003 er afholdt følgende master classes:

Per Linell, Linköping: 11 deltagere

Deirdre Wilson, London: 15 deltagere

Gabriele Kasper, Hawaii: 10 deltagere

Kees Hengeveld, Amsterdam: 5 deltagere

Barbara Hall Partee/Vladimir Borschev, Amherst/ Moskva: 5 deltagere.

Stephen G. Nichols, Baltimore: 9 deltagere

Hertil kommer følgende to temadage:

Korpuslingvistik: 14 deltagere (her medvirkede fra udlandet Douglas Biber, ellers rent danske foredragsholdere) (intensiv forberedelse, kompendium)

I tilknytning til Stephen G. Nichols’ besøg blev der sammen med Georg Brandes skolen arrangeret en temadag med udelukkende danske oplægsholdere om New Philology: 9 deltagere heraf 1 fra udlandet (intensiv forberedelse, kompendium)

Kvalitetsudvikling:

Skolen har på flere møder i efteråret 2003 evalueret kursustypen master classes. En del af de afholdte master classes har været forberedt mens andre kun har bestået i forelæggelser og vejledning. Der var enighed om at kursustypen kun fungerer optimalt når der er forberedelse lokalt, og det blev derfor besluttet fra nu af altid at bede forelæsere på master classes om at sende artikler eller henvisninger til skolen i god tid før besøget så man i en studiegruppe under ledelse af en seniorforsker med interesse for området kan forberede det meget intensive forløb når vedkommende er i Danmark. På samme måde blev det vedtaget at de stipendiater der ønskede vejledning, skulle sende deres projektbeskrivelser til forelæseren i god tid inden selve kurset. Endelig var der enighed om at der på grund af den temmelig lange forberedelsestid det altid kræver at hente meget efterspurgte forskere til landet, skulle oplyses intensivt om muligheden for at ønske gæster allerede fra begyndelsen af studiet. Dette skete på introkurset hvor samtlige nye stipendiater var til stede.

Betalingsproblemet

Skolen har grundigt overvejet betalingsproblemer i forbindelse med kursusdeltagelse. Skolen er underlagt FURs almindelige bestemmelser om det fri marked. Men vi kan ikke leve med at fribyttere der navigerer på tværs af skoler uden nogensinde at melde sig ind i en, skal have fri adgang til hele kursusmarkedet. Det er på kort og lidt længere sigt helt ødelæggende for stipendiaters motivation til at betale til skolen for deltagelse i kurser hvis man ser at andre kan gå til det alt sammen uden at skulle betale en øre. Skolen har derfor indført den regel at udefrakommende skal være medlem af en anden forskerskole for at få gratis adgang til vore kurser. For udlændinge opkræves en vis (meget rimelig) betaling. Der er (kortvarige) dispensationsmuligheder for præ-stipendiater (dvs. særlig lovende kandidater som forbereder en stipendieansøgning) og for privatister med såkaldt friplads.

Udviklingen mht. indskrevne stipendiater

Alle forskerskoler er afhængige af antallet af indskrevne. Hvis man skal opretholde og videreudvikle et kursusudbud af en passende størrelse er det - ikke mindst af hensyn til indtægterne - nødvendigt med et passende antal indskrevne. I denne henseende var året 2003 ikke egnet til at fremme optimismen. I begyndelsen af året stod det klart at vi ville have en mindre årgang at tilbyde kurser til. I forhold til skolens første år hvor skolen selv havde tre fuldfinansierede og ét samfinansieret stipendium at bidrage med, var der i begyndelsen af 2003 kun de deltagende institutioners stipendiepuljer at leve af. Resultatet var pænt men ikke prangende:

På CBS blev der til det sprogvidenskabelige område uddelt 2 stipendier, nl. til Anette Grønning, Kommunikation, og Anne Mette Skot-Hansen, FIRST (se bilag), på KU 3, nl. til Hanne Pernille Andersen, Engelsk, Andreas Woetmann Christoffersen, Romansk, og Thomas Olander, Slavisk. Hertil kom så 1 stipendium fra SHF til KU til Kasper Boye, Engelsk. I løbet af året forbedredes årgangsstørrelsen imidlertid ved at det pr. 1. august 2003 lykkedes at få uddelt det andet af i alt tre samfinansierede stipendier til Jakob Thøgersen på Dansk Sprognævn/Institut for Dansk Dialektforskning, KU, og ved at Institut for Navneforskning besatte to stipendier, ét ordinært og ét i forbindelse med et stort SHF-projekt inden for runologi med henholdsvis Birgit Eggert og Rikke Steenholt Olesen. Årgangen var på denne måde oppe på 9 stipendiater.

Ved første uddeling af FURs internationaliseringsstipendier fik skolen tildelt et stipendium til Anna Kristina Hultgren til et projekt om sprog og køn. Projektet indebærer at skolen indgår i samarbejde med Anna Kristinas vejleder, den fremtrædende britiske sociolingvist Deborah Cameron. Foreløbig har det resulteret i at Cameron, der i mellemtiden er blevet udnævnt til professor i kommunikation ved Oxford University, deltager med oplæg på den fælles sommerskole i 2004.  Ved den foreløbig sidste, og muligvis helt sidste, uddeling af FURs internationaliseringsstipendier havde skolen tre ansøgere, hvoraf de to var ekstremt velkvalificerede. Det lykkedes at få tildelt et stipendium til Maria Melchiors til studier ved universitetet i Tübingen. Skolen ser frem til at samarbejde med professor dr. Marga Reis fra Tübingen.

Jeg kan ikke undlade her at nævne at den administrative forarbejdning af internationaliseringsstipendieordningen lader meget tilbage at ønske. Skolen er blevet pålagt at fungere som bevillingshaver i alle henseender hvilket simpelthen er uhensigtsmæssigt. Det kan ikke være meningen at skolen skal administrere alle udgifter ved disse stipendier uden at få noget for det.

Procedureproblemer:

I løbet af 2003 besluttede Statens Humanistiske Forskningsråd uden nogensomhelst forudgående forhandling med det (overskuelige antal af) forskerskoleledere inden for humaniora at stipendier uddelt af SHF skulle søges gennem forskerskolerne. Det har kostet samtlige forskerskoler adskilligt ekstra arbejde at tilrettelægge procedurer som på den ene side sikrer de ansøgende en rimelig faglig og retssikker behandling af deres projekt, på den anden side gør det muligt for skolen at indsende en samlet og velargumenteret ansøgning om de maksimalt seks stipendier det blev muligt at søge om. Denne antalsbegrænsning overlader en del af afvisningsfunktionen til forskerskolerne. Det er et stort ansvar at påtage sig, og man kunne have ønsket at have fået det tildelt på en anden baggrund end blot administrative besparelser i Forskningsstyrelsen: Det er samtidig en kilde til stadig, men indtil videre meget stille, undren at man fra SHFs side indfører en ordning med henvisning til at den er et led i administrative besparelser og så blot overlader al administration og de deraf flydende omkostninger til forskerskolerne uden forudgående forhandling om kompensation herfor.

Forskerskole ØST har i øvrigt kun grund til at glæde sig over både interessen fra ansøgere ¹⁾ og resultatet. Der indkom i alt 36 ansøgninger og skolen fik tildelt i alt 3 stipendier nemlig til Søren Beck Nielsen, Nordisk, Alexandra Holsting, Tysk, og Anders Richardt Jørgensen, Indoeuropæisk. Da der ved uddelingen på institutionerne yderligere blev tildelt stipendier til:

RUC: Eva Christensen; CBS: Jakob Halskov, Nicolaas Mouton, Vivian Lindhardsen; KU: Martha Sif Karrebæk, Lian Malai Madsen, Lene Mølgaard Jørgensen, Naja Frederikke Trondhjem, Jan Lindschouw, er situationen ved indgangen til det ny år en ganske anden end i 2003. Der kan påregnes yderligere stipendiater på forskerskolen i løbet af året idet Afdeling for Dialektforskning, KU har opslået et stipendium til besættelse pr. 1. juni og fordi der kan forventes opslået stipendier i forbindelse med igangsættelsen af et par store SHF-projekter inden for sprogvidenskab. Endelig forhandler skolen om opslag af det sidste samfinansierede stipendium og håber at få andel i de erhvervsforskerstipendier der er oprettet i forbindelse med bekæmpelsen af akademikerarbejdsløsheden (idet dog begge de ansøgte projekter har været længere undervejs). Skolen håber således at få en årgang på ca. 15 stipendiater. Denne størrelse vil være den optimale for kursusafholdelse og -finansiering.

Bekymring for overgang til ansættelse:

En stor årgang kan imidlertid i lyset af erfaringerne med de hidtil uddannede inden for området (jvf. talmaterialet i rapportskemaet) give anledning til bekymring mht. ansættelser i umiddelbar forlængelse af stipendiet. Der er tidligere foretaget beregninger af afløsningsbehovet inden for de forskellige humanistiske forskningsområder (Ph.d.-uddannede: Behov og efterspørgsel 1998-2006, Forskerakademiet 1998). Rapporten peger på et meget påfaldende behov for uddannede inden for sprogvidenskab. Når tallene for de faktisk færdiguddannedes overgang til adjunkturer eller post doc-stillinger foreløbig er så dårlige som tilfældet er, må det skyldes flere samvirkende årsager:

For det første er der opstået et internationalt mærkbart problem med studentersøgningen til de forskellige fremmedsprogsuddannelser. Dette viser sig også i en skævdeling mellem stabilt stor efterspørgsel efter uddannelser i engelsk (som i Danmark er tæt ved at have status som andetsprog) mens tilgangen falder mærkbart til tysk, fransk, russisk og italiensk mens spansk vinder terræn.

For det andet har besparelser på universiteterne ført til en indskrænkning af det relative antal af faste stillinger i forhold til løse.

For det tredje er en tidligere periodes tidlige pensionering afløst af fastholdelse.

Når én eller flere af disse faktorer slår ud til den anden side, vil efterspørgslen efter ph.d.-uddannede stige igen, men så er spørgsmålet om de bedst kvalificerede stadig er til rådighed. Under alle omstændigheder vil forskerskole ØST, tvunget af omstændighederne, begynde at interessere sig for afløsningsbehovet inden for de forskellige deltagende institutioner - og, i lyset af søgningsmønstret til forskerskolerne, også på landsplan. Forskerskolen i Københavnsområdet må formentlig eksportere færdiguddannede til resten af landet.

Vejledning

Forskerskole ØST har som alle andre forskerskoler en forpligtelse til at forbedre vejledningens kvalitet. Det er indlysende at skolens rolle først og fremmest kan blive at igangsætte diskussion og inspirere til åbne kontraktforhandlinger mellem stipendiater og vejledere, idet selve vejledningen foregår uden for skolen og under institutledernes instruktionsbeføjelse. Skolen har forsøgt at løfte denne opgave ved i årets løb at udarbejde en vejlederpjece og ved på hjemmesiden at samle inspirationsmateriale for nuværende og kommende vejledere. Der er endvidere indkaldt til vejlederseminar d. 1.4.

Formidlingsindsatsen

Skolen har i årets løb arbejdet på at blive mere synlig i offentligheden. Det har, takket være velvillig henvisning fra sekretariatschef Vibeke Hein Olsen, ført til en artikel i dagbladet Information, men også til en database som samler de kompetencer som stipendiaterne har, i en fælles indgang. Databasen er tilgængelig via hjemmesiden som har vist sig at være et fremragende værktøj også på dette område. Databasen er inspireret af udfordringer fra DR2s Deadlines redaktør Connie Hedegård og Marie Louise Kjølby fra Information som begge på kurset i akademisk overlevelse beklagede sig over manglende bidrag fra unge forskere og deres manglende tilgængelighed for aktuelle ekspertvurderinger. En artikelserie til Information er undervejs. Alt dette er resultatet af informationsmedarbejder Joan Lausens utrættelige indsats.

Internationalisering

Internationalisering har som bekendt to sider: Danske stipendiaters udlandsophold og udenlandske stipendiaters eventuelle udbytte af den danske forskerskole.

Mht. udlandsophold henvises til den stadigt kumulerende udlandsdatabase på hjemmesiden som indeholder de hjemvendtes beretning om opholdet mens de var ude for at få luft under vingerne. Skolen har også forsøgt at opdyrke en tradition for postkort fra dem der er ude, og det har resulteret i mange fantasifulde indslag på hjemmesiden.

Mht. tiltrækningen af udenlandske studerende til skolen har dette været til diskussion mangfoldige gange og i flere sammenhænge. En analyse vil vise at der er flere momenter:

Man kan tiltrække gæstestipendiater der både taler og læser dansk på forhånd på et sådant niveau at de kan følge den normale undervisning, herunder ikke mindst standardkurserne. Dette er - som følge af skolens særlige profil - som bekendt Georg Brandes skolens strategi. Den er imidlertid ikke uden videre anvendelig for Forskerskole ØST idet nordisk her kun er ét af flere områder. Hvis derimod en udenlandsk studerende der ikke behersker dansk, ønsker at studere i Københavnsområdet, kan det give anledning til en række sprogpolitiske overvejelser: Bør kurser og evt. torsdagsseminarer afholdes på engelsk - med risiko for at vigtige diskussionsindlæg bliver mindre velformulerede og færre i antal end de ellers ville have været (men med den konsekvens at de deltagende fik øvet sig afgørende i akademisk engelsk)? Eller skal man satse på at uddanne gæsterne til at kunne dansk i løbet af så kort tid at de kan deltage på lige fod, eller i det mindste på lige vilkår, med de danske stipendiater (med den gevinst for den udefrakommende at vedkommende dermed får et tredje eller fjerde sprog)? Og hvem skal betale dette - ret bekostelige - intensive danskindlæringsforløb?

Indtil videre er konsekvensen blevet at internationaliseringsindsatsen samler sig om tre områder: