Lingvistisk landskoordinering

Møde mellem lederne fra Forskerskolerne NORD, SYD, ØST og Den Nationale Forskerskole

5. juni, 2002, Odense

Til stede:

Frans Gregersen, Forskerskole ØST (Københavns Universitet, Handelshøjskolen i København, Roskilde Universitetscenter, Danmarks Pædagogiske Universitet, Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab)

Ole Togeby, Forskerskole NORD (Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Aarhus og Aalborg Universitet)

Johannes Wagner, Den Nationale Forskerskole og Forskerskole SYD (Syddansk Universitet, Odense, Kolding og Sønderborg)

Elisabeth Erhardtsen, Forskerskole SYD og Den Nationale Forskerskole

Dorthe Scherling Nielsen, Informationsmedarbejder, Forskerskole ØST

Referent: Dorthe Scherling Nielsen

Mødet blev havde følgende dagsorden:

1  Siden sidst - bordet rundt

2  Åbent ph.d.-marked for sproglige ph.d.-stipendiater

3  Kurser og sommerskole 2002-2003

1  Siden sidst - bordet rundt

Forskerskole ØST

Frans Gregersen gennemgik Forskerskole ØSTs kursusportefølje. Skolen udbyder forskellige kursustyper: basiskurser, specialiserede kurser, temadage og torsdagsseminarer. Kurserne/seminarerne varer fra 1 dag til 1 uge.

Planlagte kurser i nærmeste fremtid, se venligst under punkt 3. Skolen har indtil nu holdt følgende kurser: Comparative Text Linguistics – Eva Eckkrammer

Retorik og argumentation – José Ramirez og Niels Møller Nielsen

Akademisk afhandling – veje til god formidling – Ib Poulsen

Metoder i anvendt sprogvidenskab - Robert Jarvella, Jens Normann Jørgensen, Tore Kristiansen, Niels Reinholt Pedersen og Johannes Wagner 

Torsdagsseminarer: Hver anden torsdag mødes ph.d.-stipendiater og vejledere. Stipendiaterne holder oplæg om deres projekter, og derefter er der tid til at diskutere fremlæggelserne. Derudover er der ofte inviteret en gæst til at holde et oplæg, som er relevant for dagens tema.

Forskerskolen har afsat 10.000 kr. til ph.d.-stipendiaterne til individuel konsulentbistand i statistik hos Robert Jarvella (HHK) og Niels Reinholdt Petersen (KU og RUC).

På bestyrelsesmødet d. 2. maj, 2002 godkendte bestyrelsen forskerskolens reviderede og præciserede budget, baseret på det budget, som er indsendt til FUR. I det reviderede budget, opsparer skolen i nogen grad penge i år, som vil blive brugt på temakurser senere.

44 ph.d.-stipendiater er tilknyttet Forskerskole ØST. De fordeler sig som følger: 28  stipendiater fra KU, 13 stipendiater fra HHK og 3 fra RUC.

Forskerskole NORD

Ole Togeby oplyste, at Forskerskole NORD ikke rigtig er kommet i gang endnu, eftersom de først lige har fået grønt lys fra dekanerne. Den 17. juni holdes den stiftende generalforsamling. Ifølge Ole Togeby er et af skolens formål at højne vejlederstandarden bl.a. ved at lave et miljø, hvor vejlederne kan tale sammen – en form for kollegial supervision.

I tilknytning til Ole Togebys omtale af vejledning, bemærkede Frans Gregersen, at Forskerskole ØST også er meget opsat på at forbedre vejledningen. Derfor har skolen lige holdt et Torsdagsseminar med vejledning som tema. Seminaret forløb på følgende måde: Først mødtes vejledere og stipendiater for sig, og derefter samledes alle og diskuterede, hvad der kendetegner den ideelle vejledning. Der vil senere komme et referat af mødet på hjemmesiden (www.gradeast.dk)

Ole Togeby oplyste, at der foreløbig er tilknyttet 24 ph.d.-stipendiater til skolen, og de fordeler sig som følger: 4 fra Aalborg Universitet, 8 fra Handelshøjskolen i Aarhus og 12 fra Aarhus Universitet. Udgifterne vil derfor blive fordelt efter denne nøgle: AaU: 1 til HHA: 2 til AU: 3 For planlagte kurser – se venligst punkt 3.

Forskerskole SYD

Johannes Wagner oplyste, at der foreløbig er 15 ph.d.-stipendiater tilknyttet Forskerskole SYD.

Skolen planlægger at holde temadage 1-2 gange pr. semester. Derudover planlægger SYD, at holde 1 seminar af 2-3 dages varighed pr. semester og 3 højniveaukurser om året - (for indhold se venligst punkt 3). Det er tvivlsomt, om der vil blive udbudt 3 højniveaukurser i år. Johannes Wagner påpegede yderligere, at de endnu ikke har tænkt så meget over basiskurser, men foreslog et samarbejde med Forskerskole NORD om sådanne kurser, eftersom der pt. ikke er nok nye ph.d.-stipendiater til at fylde basiskurserne på forskerskolerne vest for Storebælt.  Det blev foreløbig vedtaget at oprette et videnskabsteori-kursus som samarbejde mellem SYD og NORD.

2  Åbent ph.d.-marked for sproglige ph.d.-stipendiater

Mht. kurser, der bliver udbudt på Forskerskolerne NORD, SYD og ØST, var der enighed om at betragte de tre forskerskoler som så integreret, at ph.d.-stipendiaterne ikke skal betale for at deltage i kurserne, uanset hvilken af de tre forskerskoler kurserne foregår på.

Mht. udenlandske ph.d.-stipendiater blev det aftalt, at man i samarbejdet med de institutioner, stipendiaterne kommer fra, holder regnskab med, hvor mange de sender til forskerskolerne i sprogvidenskab i Danmark, og hvor mange ph.d.-stipendiater forskerskolerne i sprogvidenskab i Danmark sender til de pågældende institutioners kurser. Ved årets slutning vil det så blive gjort op, hvem der har været hvor. Hvis det viser sig at gå op, vil der ikke blive overført penge til og fra de forskellige institutioner. Hvis der derimod f.eks. har været flere udenlandske stipendiater ved Forskerskolerne i sprogvidenskab i Danmark end omvendt, vil der blive modregnet.

Hvis der skal modregnes vil regnestykket for et ugekursus blive følgende: 45.000 kr. divideret med antallet af studerende på kurset (15) giver en pladspris pr. studerende på 3.000. Da der skal være et overhead eller en fortjeneste for skolen på at få folk ind udefra fordobles denne pladspris, hvilket svarer til ca. 6.000 kr. pr. ugekursus. Og det svarer så til 1200 kr. pr. dag. 

Hvad angår sommerskole, så påpegede Frans Gregersen, at selv om det foreløbig vil være gratis at deltage, er det vigtigt at gøre udenlandske vejledere og studerende opmærksomme på, at et sommerskolegebyr på et tidspunkt vil komme på tale. Lederne var enige om, at når dette gebyr træder i kraft, så skal ph.d.-stipendiater, som er attraktive for sommerkurserne, f.eks. fordi deres projekt er interessant, eller fordi de kommer fra miljøer, man på længere sigt gerne vil have samarbejde med, betale mindre end andre. Derudover blev det bestemt, at der kunne oprettes en pulje af pladser, som skal gives til folk, der ikke er i stand til at betale, men som er attraktive.

I forbindelse med praktiske aspekter vedr. kurser, gennemgik Frans Gregersen kort Forskerskole ØSTs procedurer mht. tilmelding og sprogpolitik. Øst har vedtaget følgende: Ph.d.-stipendiater (fra den forskerskole de tilhører – i dette tilfælde ØST) har fortrinsret. Hvis kurset ikke bliver fyldt op, vil ph.d.-stipendiater fra andre forskerskoler, udenlandske ph.d.-stipendiater, danske lektorer, amanuenser og specialestuderende kunne tilmelde sig i prioriteret rækkefølge. Hvad angår sprogpolitik, så har ØSTs bestyrelse vedtaget, at undervisningssproget på basiskurser er dansk, mens andre kurser, især temadage, oftest vil foregå på forelæsernes foretrukne sprog, dvs. engelsk.

3  Kurser og sommerskole 2002-2003

Lederne gennemgik planerne for fremtidige kurser og sommerskoler for NORD, SYD og ØST og Den Nationale Forskerskole. 2002-2003

Forskerskole ØST planlægger følgende kurser/seminarer:

Relevansteori, eftermiddagsseminar, august, 2002

Anna Papafragou, Metode: intuition og beskrivelse

From communicative intuition to linguistic description. A discussion 
of some problems of method in language description and an illustration 
of what it takes to avoid them.

Deirdre Wilson, relevansteori, foredrag 

Planen er at invitere hende til at holde foredrag ved Fakultetets Forskningsfredage (Københavns Universitet). Skolen har rådighed over én plads mere, men det er endnu usikkert, hvem det bliver. 

Sprogvidenskabelige Forskningstraditioner: 23.-27. september, 2002

Formålet med kurset i Lingvistisk videnskabsteori er at give stipendiaterne stof til at placere deres projekter inden for en række af sprogvidenskabens store forskningstraditioner. Det sker ved at præsentere de forskellige traditioners svar på nogle af de grundlæggende spørgsmål inden for enhver form for videnskab:
Hvilken type data foretrækkes?
Hvilke(t) grundspørgsmål optager traditionen?
Hvilke metoder anvendes typisk?
Hvilke forskere står lige nu centralt i traditionen, subsidiært fornyer den?
Hvilken type forklaringer opererer traditionen med?

Basiskursus 1, 21-25 oktober, 2002

Som kursustitlen afslører, er BASIS I et kursus, der introducerer deltagerne til fem grunddiscipliner inden for sprogvidenskaben. Til hver disciplin gives der en introduktion til afgrænsning af disciplinen, og en introduktion til udvalgte teoridannelser eller problemfelter. Emner: Semantik, fonologi, fonetik, morfologi, syntaks og pragmatik.

Globaliseringskursus, 3 dage, Karen Risager, evt. i samarbejde med Anne-Marie Søderberg (HHK, IKL)

Interkulturel kommunikation:

Diskursanalyse, temadagskursus, forår, 2003

Basis 2, december/januar

(Koordinator: Lars Heltoft, RUC)

Akademiske afhandlinger – veje til god formidling, 2003

Kurset behandler en række emner, der knytter sig til udformningen af en akademisk afhandling og diskuterer kriterier for god akademisk fremstilling. Kurset belyser bl.a. følgende spørgsmål: Hvad kendetegner en god indledning, en god problemformulering og en god konklusion? Hvilke kriterier kan anlægges for en hensigtsmæssig disponering? Hvilke akademiske fremstillingsformer kan man bruge til hvad ? Hvordan bruger man bedst citater, noter mv.?

Hvilke principper kan anlægges for opstilling af referencer?

Kurset blev udbudt i år med denne beskrivelse. Til næste år vil kurset blive forlænget fra 2 til 3 dage bl.a. for at supplere med en dag om afhandlinger på engelsk og international publicering. 

Academic Survival skills, en række enkeltstående temadage

 Emner der vil blive berørt:
-  udlandsophold og udenlandske netværker
-  publiceringsstrategi, tidsskrifter, review-procedurer etc.
-  ekstern finansiering, fonde, fundraising, budgetopstilling,
projektbeskrivelser, review-procedurer etc.
-  formidlingsstrategier, pressekontakt og genrefølsomhed
-  læsning, biblioteksfaciliteter, søgeprocedurer, skellet mellem
-  akademisk arbejde og TAP-arbejde, studentermedhjælp mm.
-  ledelsesproblematik, miljø mm.
-  karriereplanlægning, psykologiske karakteristika ved forskellige typer af jobs

Frans Gregersen oplyste endvidere, at skolen undersøger om, der er mulighed for samarbejde mht. avancerede kurser med Den Datalingvistiske Forskerskole i Göteborg.

Forskerskole SYD planlægger følgende kurser/seminarer:

Jörg Bergman:

1 seminar med Jörg Bergman: Morality in America. Tiltænkt som en kombination af seminar og oplæg.

Logopædi, Interaktion og Speech Disorder

De tre højniveau kurser kommer til at omhandle logopædi, interaktion og speech disorder. Udgangspunktet er her, at der er stærke forskningsgrupper på dette område, og at de måtte aktiveres i forskeruddannelsen. Dette var der generelt tilslutning til.

Gestik

Kursus eller workshop i gestik.

Academic Survival Skills

Johannes Wagner fandt kurset Academic Survival Skills en god ide og vil derfor lave noget lignende på SYD.

Statistik

Johannes Wagner gjorde også opmærksom på, at skolen planlægger at udbygge statistik som metodologigren. 

Forskerskole NORD planlægger følgende kurser/seminarer:

Konstruktivisme og relativisme (seminar v. pragmatikkredsen)

27. og 28. september, DPU. Undervisere bl.a. David Favrholdt og Hans Hauge.

Basiskursus

Planlægger et basiskursus med samme indhold som ØSTs Basis 1 bare med kræfter hentet fra institutioner vest for Storbælt.

Ole Togeby gjorde opmærksom på, at de på NORD planlægger, at alle aktive i Forskerskolen skal mødes hver 3. uge, og at arrangementerne vil blive holdt på skift på samarbejdsinstitutionerne. 

Ole Togeby refererede fra et møde i anden sammenhæng, at Jan Svensson fra Universitetet i Lund og Elisabeth Engdahl ved Universitetet i Göteborg var meget interesseret i at lave fælles kursusudbud. Det blev vedtaget at sætte dem på postlisten for e-mail-nyheder.

Sommerskole 2003, 2004 og 2005

Johannes Wagner havde på baggrund af erfaringerne fra tidligere sommerskoler ikke meget lyst til at anvende en ren kursusmodel mere. Han ville foretrække symposie-modellen, dvs. en kombination af sektionsforelæsninger, workshops, plenarforelæsninger og diskussion af projekter og foredrag.

Det blev besluttet, at temaet for forskerskolen 2003 bliver Sprog og Identitet. Frans Gregersen foreslog at invitere Nicholas Coupland, Jonathan Potter og Margaret Wetherell. Johannes Wagner tilføjede, at det også ville være frugtbart at invitere sociologer og psykologer. 

Lederne vedtog også at temaet for sommerskolen 2004 bliver Teksttyper.

Eftersom Stephen Levinson er meget eftertragtet, var lederne enige om allerede nu at forsøge at invitere ham til en sommerskole, og så booke ham for den først mulige, formentlig Sommerskole 2005.

Det blev ikke afgjort, hvor i Danmark sommerskolerne skal holdes. Lederne vil først undersøge, hvilke steder, der er mest egnede. 

Dorthe Scherling, 11. juni, 2002