Forskerskole Øst > Referater > Forskleder 13-09-2006
Forskerskoleledermøde
13. september 2006 i Odense
Deltagere:
Alex Klinge, Forskerskole ØST (Handelshøjskolen i København, Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter, Danmarks Pædagogiske Universitet, Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab)
Ole Togeby, Forskerskole NORD (Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Aarhus og Aalborg Universitet)
Johannes Wagner, Den Internationale Forskerskole og Graduate School in Language and Communication (Syddansk Universitet, Odense, Kolding og Sønderborg)
Joan Lausen, Administrator, Forskerskole Øst
Helene Christensen, projektmedarbejder, Forskerskole Øst
Referent: Joan Lausen
På mødet gjorde forskerskolelederne status over skolernes stipendiatbestand samt kursusaktiviteter.
Ole Togeby lagde ud med en status over Forskerskole Nords aktiviteter.
Forskerskole Nord har indsendt 3 ansøgninger i forbindelse med dette års ansøgningsrunde til FKK. Af disse tre vedrører 1 ansøgning et internationalt stipendium.
Forskerskole Nord modtog af FKK 1,9 mio. kr. til drift af skolen over de næste fem år. Dette beløb dækker også midler til to post.doc’er indenfor neurolingvistik.
Forskerskolen har pt. 13 ph.d.-studerende tilknyttet (heraf 3 i udlandet) men regner med at der vil komme flere i løbet af året. Ud over midler fra FKK til ph.d.-stipendier og internationale stipendier er der også interne opslag. Forskerskole Nord håber på en tilgang på 5 ph.d.-er.
I efteråret har Forskerskolen ingen aktiviteter i kalenderen p.g.a. stipendiatbestanden. Der afholdes dog fortsat torsdagsseminarer og derudover er der så mange midler til rådighed, at de studerende selv kan komme med forslag til arrangementer, som forskerskolen så finansierer.
Johannes Wagner foreslog i den forbindelse at Forskerskole Nord evt. kunne indgå i et samarbejde med forskerskolen i Aalborg (SPIRIT eller ??), som har valgt at kræve penge for deltagelse i et kursus. Forskerskole Nord kunne evt. tilbyde at støtte deltagere fra Danmark økonomisk. Ole Togeby vil undersøge dette nærmere.
Ole Togeby kunne endvidere informere om, at Århus Universitet har indført 4+4 modellen. Fakultetet vil nedsætte en graduate school gruppe for hele fakultetet. Det vil uddele midler til 5-6 studieprogrammer, herunder en sprogvidenskabelig linje. Forskerskolelederne diskuterede problematikken omkring de skoler, der er landsdækkende og derfor ikke kan tilgodese en enkelt institutions interesser. Den graduate school der skal oprettes i Århus vil altid have en person der er fakultetets mand/kvinde? Evt uddybes.
Johannes Wagner gjorde herefter status over
Forskerskolen har pt. 21 stipendiater tilknyttet. Disse finansieres primært af eksterne bevillinger. Skolen har indsendt 2 ansøgninger til FKK. Der er dog sandsynligvis mulighed for at skaffe finansiering af disse stipendiater andetsteds fra, hvis de ikke kommer igennem hos FKK. Den ene kan finansieres internt og det andet via samarbejde med en virksomhed.
Forskerskolen afholder sammen med H.C. Andersen forskerskolen afholdt en række kurser, der gentages hvert semester. Disse kurser har vist sig at være en stor succes.
Der afholdes hvert semester et velkomstkursus for nye ph.d.-stipendiater. Halvårsrapporter fra deltagerne i dette kursus er blevet synligt bedre og de studerende har fået mulighed for at danne netværk på tværs af faggrupper.
Derudover afholdes et skrivekursus og et projektstyringskursus
Forskerskolen arbejder derudover på et udslusningskursus sammen med H.C. Andersen forskerskolen.
Forskerskolen afholder i eget regi følgende kurser:
- Publiceringskursus den 2.-3. oktober. Det er 3. gang det skal afholdes og det har været en stor succes tidligere. Adjunkter har også mulighed for at tilmelde sig kurset.
- Etnometodologi den 24.-25. oktober.
I foråret planlægges et kursus i etnografiske metoder og derudover gentages kursusforløbene i samarbejde med H.C. Andersen skolen.
Ole Togeby tilføjede, at Århus planlægger et kursus i kollegial supervision og ph.d.-vejledning, som skal være fælles for alle humanister. Ideen er, at kollegaer overvejer en vejledningsseance og bagefter mødes vejleder og supervisor med en mediator, hvorefter vejledningsseancen diskuterer. Tilstedeværelsen af mediatoren skal sikre, at uvedkommende detaljer ikke diskuteres.
Johannes Wagner fortalte, at Graduate School in Language and Communication afholdt et vejlederkursus sidste år med stor succes. Kurset var fælles for flere fag og det planlægges at gentage kurset i november. Deltagerne udvælges at institutbestyreren og alle vejledere skal have deltaget i dette kursus.
Ole Togeby tilføjede at et sådant kursus vil komme ind under fakultetets graduate school i Århus.
Alex Klinge kunne oplyse, at Forskerskole Øst også har et vejledningskursus i kalenderen. Tanken er også her, at institutbestyreren skal udvælge de personer, der skal på kursus, og at det på sigt skal være obligatorisk for alle vejledere at have deltaget i kurset. Vejlederne honoreres til gengæld for deres tilstedeværelse. Dekanen på KUA har udtalt sig positivt om akkreditering af vejledere.
Ole Togeby påpegede, at problemet med akkreditering ofte er, at man skal bestå en eller anden form for eksamen, og det vil være meget omfattende rent administrativt, hvis man skal organisere noget sådant for alle vejledere. Men består akkrediteringen blot i, at man har deltaget i et kursus, bliver det nemmere at gennemføre. På forskerskole Nord fastholdes det i forb. med torsdagsseminarer, at vejlederen til den stipendiat, der holder oplæg, også skal være til stede. Skolen bliver ved med at lægge pres på for at få vejlederne til at deltage. Det giver også gode input under torsdagsseminarerne.
Alex Klinge konkluderede, at der i fremtiden vil være mere fokus på dette område, ikke mindst fordi det kan være med til at nedbringe frafaldsprocenten.
Alex Klinge gjorde herefter status for Forskerskole Øst.
Forskerskole Øst har været nødsaget til at aflyse alle basiskurser fra årsskiftet pga. et meget lille optag af stipendiater fra årets start. Skolen har en del midler til rådighed til kurser og følger derfor op på alle initiativer fra stipendiaterne. Skolen håber på en stor tilgang næste år, idet man har indsendt 6 ansøgninger til FKK samt 1 ansøgning om internationaliseringsstipendium. Derudover er der 3 i støbeskeen til næste år.
Forskerskole Øst har følgende arrangementer i kalenderen i efteråret:
- Masterclass i fonetik (kører som dobbelttimer en gang om ugen i 14 uger i efterårssemestret)
- Akademiske Afhandlinger I og II (hhv. den 20.-22. nov. og den 27.-28. nov.)
- Master class med Ben Rampton (uge 46)
- Seminar om betydning
- Vejledningsseminar
Herudover planlægges sommerskole og konference i sommeren 2007.
Forskerskole Øst har modtaget midler fra FKK til gæstestipendier. Skolen har netop slået 3 stipendier op og modtog kun 3 ansøgninger. Stipendiet blev uddelt til en studerende, der i forvejen opholdt sig i Danmark og som manglede finansiering af sit videre studie.
Forskerskole Øst har også modtaget midler til at opslå et gæsteprofessorat. Det planlægges at gennemføre dette i 200?
Joan Lausen, 19-9-2006

