Forskerskoleledermøde

19. marts 2003 i Odense

Deltagere:

Frans Gregersen, Forskerskole ØST (Københavns Universitet, Handelshøjskolen i København, Roskilde Universitetscenter, Danmarks Pædagogiske Universitet, Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab)

Ole Togeby, Forskerskole NORD (Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Aarhus og Aalborg Universitet)

Johannes Wagner, Den Internationale Forskerskole og Forskerskole SYD (Syddansk Universitet, Odense, Kolding og Sønderborg)

Elisabeth Bjørnson Erhardtsen, Sekretær, Den Internationale Forskerskole og Forskerskole SYD

Joan Lausen, Informationsmedarbejder, Forskerskole Øst

Dagsorden:

1. Meddelser

2. Summer School

3. Diskussion af kursusfordeling

4. Økonomiske muligheder, Universitetsloven

Ad 1) Meddelser

Ole Togeby gennemgik Forskerskole Nords kursusaktiviteter:

Basis I er afholdt med 13-14 deltagere, primært egne stipendiater. Pt. afvikles et skrivekursus. Derudover har man afholdt et Langacker symposium, der havde været en succes.

I efteråret vil der blive afholdt et Basis II kursus, hvor man evt. vil inddrage sprogvidenskabeligt baseret litterær tolkning. Forskerskole Nord annoncerer derudover en række af F-Østs kurser på deres hjemmeside (metode, statistik, sprogvidenskabelige forskningstraditioner).

Økonomisk kan basis-kurserne godt køre, Forskerskole Nord har ca. 400.000 pr. år til det hele (15.000 kr. pr. studerende pr. år).

FUR-bevillingen bruges til stipendierne og projektpræsentationer, alt andet finansieres via de 15.000.

Hvad angår vejledning har Forskerskole Nord indført møder hver 14. dag. På disse møder fremlægger kun én stipendiat ad gangen. Derudover skal bivejledere sikre den gode vejledning; de skal diskutere med vejlederen. Vejlederkurser er efter Ole Togebys mening ikke vejen frem. Vejlederen får ikke kompensation for 14 dages møder til forskel fra F-Øst.

Frans Gregersen påpegede, at det for F-Øst var meget dyrt at afholde torsdagsmøder (svarende til 14 dages møder): vejlederne har indtil videre i hvert fald fået kompensation for at møde op. F-Øst afholder bl.a. af den grund men også fordi der var så mange andre tilbud, kun møder 1 gang om måneden, og der er 3 der fremlægger – som regel 2 stipendiater og 1 vejleder/seniorforsker. Men det har været gode møder med stort udbytte. Frans Gregersen kunne derudover fortælle, at F-Øst arbejder på at skaffe flere aktiviteter til datalingvisterne, bl.a. en masterclass med Barabara Partee til efteråret (13-14/11-2003).

Ole Togeby bemærkede til 14 dages møderne, at stipendiaterne har været glade for at få tre timer til kommentarer.

Frans Gregersen mente, at man på F-Øst kan ane konturerne af et skel mellem lingvister og deltagere fra sprogfagene. Lingvisterne synes niveauet er for lavt, f.eks. på basis- kurserne. Det er derfor F-Øst’s strategi, at tilbyde nogle mere specialiserede kurser. Ansvaret er lagt ud til de studerende for at komme med oplæg. Det sker ved et kursusudvalgsmøde den 20. marts. F.eks. kunne man i forbindelse med FFF-arrangementer forestille sig, at der blev arrangeret flere masterclasses med seminar og vejledning. Sådanne masterclasses vil blive arrangeret i november for datalingvisterne og i oktober for editionsfilologerne. Derudover afholdes der i maj Korpustemadage. F-Øst får kontingenter udbetalt for hele forløbet ved starten på skolen, dvs. 45.000 pr. nystartet stipendiat. De 45.000, som institutionerne betaler pr. stipendiat, dækker fint hvis F-Øst får omkring 10 stipendiater, men i år er der omkring 6, og det gør det svært at få det til at køre rundt, især med de avancerede kurser. Man kan analysere tilgangskrisen på flere måder, men det har i hvert fald stor betydning, hvor mange af Handelshøjskolens stipendier der bruges på sprog. F-Øst skal have en større andel af institutionernes stipendier, ca. 4-6 af dem der er på KU og gerne lige så mange på HHK. En tredje mulighed er samfinansiering med erhvervslivet, men indtil nu sker det kun med sektorforskningsinstitutter. Muligheder inden for erhvervslivet kunne f.eks. være IT-branchen, oversættelse (forlag, software, multimedier). Over for sektorforskningsinstitutioner skal vi gøre en større indsats. Der arbejdes lige nu på at opslå et stipendium der samfinansieres med Dansk Sprognævn. Evt. kunne man forestille sig samfinansiering med CST (Center for Sprogteknologi)

Frans Gregersen sagde, at F-Øst på længere sigt satser på internationalisering. Der skal ske en ekspansion i retning af det internationale marked. F-Øst vil gerne invitere folk til de specialiserede kurser, men ikke til grundkurserne. Udenlandske studerende skal betale for deltagelse, ca. 5000 for et ugekursus.

Johannes Wagner var skeptisk over for dette. Danmark er et attraktivt land for (fattige) stipendiater fra Baltikum og Sydeuropa.

Johannes Wagner fremlagde efterfølgende aktiviteter for Forskerskole Syd. Forskerskolen får op til 25.000 af SDU pr. kursus.

Det vil være nødvendigt at samle aktiviteterne omkring f.eks. 3 satsningsområder:

Johannes Wagner er af den overbevisning, at man bliver nødt til at specialisere sig for at klare sig på markedet. Også Forskerskole Syd vil gerne have flere stipendiater. Et par 2 stipendiater er blevet afvist fordi afhandlingerne var for dårlige. Til gengæld forventes flere stipendier slået op i efteråret.

Johannes Wagner fortalte, at Den int.nat. Forskerskole har afholdt et kursus med Jörg Bergman om Interaktion. Der var 13-14 deltagere.

Forskerskole Syd vil indføre en ny organisering af vejledningen: Johannes Wagner vil foreslå, at forskerskolelederen skal være bivejleder for alle stipendiater tilknyttet Forskerskolen.

Forskerskole Syd forventer 2 nye stipendiater inden for kort tid inden for satsningsområderne. Dette sker som resultat af samfinansiering med det private erhvervsliv. 1 stipendiat skal lave en afhandling inden for sprogstatistik og en anden skal lave en afhandling om døve børn i samarbejde med Oticon. Johannes Wagner forventer 3 stipendiater til efteråret. Dvs. i alt 5 stipendiater. Bestanden vil så være omkring 7-8 stipendiater, hvilket er lidt lidt til en Forskerskole.

Ole Togeby påpegede i forbindelse hermed vigtigheden af samarbejde for at skabe initiativer for miljøerne.

Johannes Wagner påpegede, at den geografiske afstand er et problem, dvs. at det bliver aktuelt med betaling af transport mv.

Ole Togeby havde bemærket det samme problem for stipendiater, der skal rejse fra Århus til Aalborg og omvendt for at deltage i et kursus.Johannes Wagner syntes, at det var svært at trække folk til Sønderborg.

Ole Togeby mente, at et andet problem i forbindelse med rekrutteringen af nye stipendiater er, at stipendier ofte bliver slået op men ikke besat, fordi den rette stipendiat til lige nøjagtig det opslåede område ikke findes. Pengene til stipendier er der, men bliver så ikke udnyttet. Han talte for bredere opslag. Johannes Wagner har bemærket det samme hos SDU. Øremærkning af stipendier er et problem. Hvis ikke ansøgeren passer lige nøjagtig til opslaget afviser man helt. Han mente dog, at kun øremærkning inden for en niche er negativt. Øremærkning til større områder er ikke et problem.

Frans Gregersen påpegede vigtigheden af, at satsningsområder formuleres tydeligere og styrkes. Nogle miljøer er i ubalance. De har gode vejledere men ingen ansøgere eller omvendt.

Ole Togeby mente, at man skal slå et stipendium op, hvis der er gode ansøgere.

Ad 2) Summer School

Johannes Wagner foreslog, at man udskyder Summer School med titlen "Language and Identity" til januar eller evt. til næste sommer. Der er sommerskole i konversationsanalyse i forsommeren samt kongresser og en sommerskole om diskursanalyse i Ålborg i august, og dermed ikke "plads" til flere i år.

En model med en Summer School og Winter School bliver vendt.

Frans Gregersen foreslog, at man i forbindelse med afholdelsen af en Summer School med emnet Language and Identity evt. kunne konsultere Pia Quist, Institut for Dansk Dialektforskning, KU, der har samlet en række folk omkring dette emne. Evt. kunne Ellinor Ochs, Nicholas Coupland, Adam Nussbaum og Deborah Cameron være mulige forelæsere. F-Øst påtager sig at tage kontakt til Deborah Cameron og Coupland.

Man kunne evt. spørge Pia Quist, om gruppen foretrækker en Summer School til januar eller sommeren 2004.

Johannes Wagner henviste til den hollandske model, hvor man samler en række kurser og evt. andre aktiviteter (seminarer, kollokvier) omkring den egentlige summer school.

Frans Gregersen foreslog, at man evt. kunne begynde på samme måde i Danmark ved at afholde et basiskursus på samme tid, hvis man f.eks. holder Summer School i juni måned hvert år. Man kunne evt. sende en forespørgsel ud om, hvornår folk foretrækker at Summer School ligger. I juni er der mange eksaminer og i august er der mange kongresser. Frans påtager sig at lave et oplæg til dette.

Frans Gregersen mente ikke, at der er økonomisk grundlag for at afholde basiskurser på hver Forskerskole.

Ole Togeby påpegede, at Forskerskole Nord har penge nok til basiskurser. Men vil revurdere dette fra gang til gang, afhængigt af deltagerantallet.

Frans Gregersen fortalte, at F-Øst nu har åbnet kurserne for specialestuderende og potentielle stipendiater. Han mente, at det som forskerskoleledere var de tilstedeværendes ansvar at forsøge at skaffe flere stipendier inden for sprogvidenskab.

SHF har meldt ud, at der er mange penge i år til uddeling bl.a. til nye stipendier og i forbindelse med store projekter og endnu flere til næste år.


Ad 3) Diskussion af kursusfordeling

Det blev besluttet, at forskerskolelederne skal samles i slutningen af året med henblik på at få et overblik over antallet af deltagere og herefter vurdere om der er grundlag for basiskurser på både Forskerskole Nord og Øst.


Ad 4) Økonomiske muligheder, Universitetsloven

Frans Gregersen mente, at det frie kursusmarked skal tages op i Forskeruddannelsesrådet. Ph.d.–studerende har egentlig ingen interesse i at betale, når de har lov til frit at deltage i kurser. Disse "free-riders" et stort problem. Man kunne overveje et delt medlemskab, men det ville rent administrativt blive ret omfattende, idet man så skulle regne ud, hvor meget den enkelte har deltaget.



Elisabeth B. Erhardtsen den 27. marts 2003

Joan Lausen, den 19. marts 2003