Kursusudvalgsmøde

Forskerskole Øst

13. oktober 2005

Til stede:

Alex Klinge , CBS
Bjarne Ørsnes , CBS
Lars Heltoft , RUC

Tanya Christensen , RUC, ph.d-stipendiat

Anne Sofie Kilian , Informationsmedarbejder


Afbud:

Lisbeth Falster-Jakobsen, KU
Jakob Halskov , CBS
Søren Beck Nielsen, KU
Martha Karrebæk , KU

Referent: Anne Sofie Kilian

Mødet var indkaldt med følgende dagsorden:

1. Godkendelse af dagsorden

2. Meddelelser

3. Evaluering af kurset ’Metoder i Sprogvidenskaben’

4. Eventuelt

6. Næste møde

1. Godkendelse af dagsorden

Dagsordenen blev ændret med følgende: som nyt punkt 4. Henvendelse fra Frans Gregersen og Tore Kristiansen ; som nyt punkt 5. Forslag fra Karen Risager.

2. Meddelelser

Forskerskoleleder Alex Klinge meddelte, at det første torsdagsseminar i den nye form med 2 indlæg i stedet for de tidligere 3, blev afholdt den 6. oktober. Beslutningen om at reducere antallet af indlæg fra 3 til 2 blev taget for at efterkomme ønsker blandt deltagere i torsdagsseminarerne om at få mere tid til diskussion. Hensigtsmæssigheden af det nye format vil blive vurderet ved udgangen af semestret. Fremmødet på torsdagsseminaret den 6. oktober var meget beskedent (5-6 stipendiater). Det blev i denne forbindelse på mødet besluttet at opfordre stipendiaterne til aktivt at medvirke til egen miljødannelse.

Den 3. november holder fonolog fra Århus Universitet Anders Højen foredrag under torsdagsseminaret og efterfølgende master class for interesserede stipendiater. Anne Sofie Kilian udsender meddelelse om torsdagsseminaret og efterfølgende master class med informationer om Anders Højen og hans forskning, som er interessant for såvel fonologer som forskere i fremmedsprogstilegnelse.

Den 15. december afholder forskerskolen vejlederseminar for stipendiater og vejledere ved Forskerskole Øst . Seminaret indledes med et kort oplæg for både stipendiater og vejledere. Herefter er der diskussioner i ’chambres séparées’ efter delphi-metoden, dvs. ’nævn 3 gode og 3 dårlige elementer ved vejledningen’. Det blev i denne forbindelse på mødet nævnt at de politiske forventninger til forskerskolerne er at de er internationalt forbundet, tværinstitutionelle og at de arbejder på at styrke vejledningen, herunder evt. således at kun de seniorer som er særligt velegnede får mulighed for at fungere som vejledere. Her kunne man forestille sig at der indføres en særlig certificering af vejlederne. Bjarne Ørsnes påpegede at en sådan certificering kan være problematisk da motivationen blandt vejlederne til at gennemgå en sådan certificering kan være lille, og da det kan forhindre stipendiater i at få en relevant vejleder fordi netop denne ikke er certificeret.

Den 15. november afholder sociolingvist Penelope Eckert master class for forskerskolens stipendiater. Penelope Eckert bliver den 17. november udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet.

Den 12. januar afholdes karrieredag på CBS. Forslag til navne, som kunne være relevante foredragsholder til denne dag modtages gerne. Her blev Kirsten Kragh s mand nævnt, ligesom diverse organisationer vil være relevante at have med. Karrieredagen vil være åben for Forskerskole Øst -deltagere samt andre interesserede.

Den 8. november har Forskerskole Øst inviteret dekaner, institutledere, medlemmer af FKK, forskerskolens bestyrelse, samt kursusudvalg til krisemøde om rekruttering af stipendiater inden for fremmedsprogslingvistik. Her vil såvel markedsmekanismerne fra gymnasiet som universiteternes egen rolle hvad angår rekruttering blive diskuteret.

3. Evaluering af metodekurset

Evalueringerne roste alle Tore Kristiansen i hans funktion som ankermand igennem hele ugekurset, ligesom kvaliteten af undervisningen i evalueringerne blev fremhævet. Dog viste evalueringerne at metodekurset menes i for høj grad at overlappe med Basiskursus II. Ensidighed som følge af undervisernes baggrund blev i evalueringerne også fremhævet som et problem. Et flertal af deltagerne på kurset savnede en mere generel introduktion til at dække spørgsmål som ’Hvad er metode?’

Bjarne Ørsnes påpegede på mødet at evalueringen af metodekurset rejser spørgsmål om hvad formålet med kurserne er. Ørsnes mener ikke at formålet med kurset er at underviserne skal hjælpe stipendiaterne med disses konkrete projekter, hvorfor stipendiater ikke bør forvente at kurserne er relateret til stipendiaternes projekter. Formålet med kurserne bør, ifølge Ørsnes, være at underviserne fortæller om egen forskning i relation til kursets tema. Alex Klinge påpegede at han finder at en vis bredde i kurserne er vigtig. Lars Heltoft påpegede vanskeligheden i at undervise i andre forskningstraditioner end ens egen, og støttede dermed Ørsnes’ synspunkt om at kurserne bør tage udgangspunkt i de undervisende forskeres arbejde. Tanja foreslog at metodekurset evt. kortes ned til 3 dage. Derved kan man måske delvist undgå emneoverlap. Dog vil emneoverlap aldrig kunne undgås helt. Dette punkt var udgangspunkt for pkt. 4

4. henvendelse fra Frans Gregersen og Tore Kristiansen

Frans Gregersen har i en henvendelse til Alex Klinge påpeget dels at kursusdeltagerne i evalueringerne for metodekurset og forskningstraditionkurset giver udtryk for at der er et ufrugtbart emneoverlap, jf. punkt 3, dels at kursusporteføljen i sine temaer ikke dækker behovet for kurser for de af forskerskolens stipendiater som har en kommunikationsteoretisk vinkel på deres projekt. Alex Klinge havde i den forbindelse udarbejdet et forslag til en revideret kursuspakke, hvor discipliner som retorik og diskursanalyse tillægges mere vægt evt. i form af et basiskursus III. Bjarne Ørsnes foreslog at basiskursus I ikke længere udbydes idet kurset har for meget karakter af remedialundervisning i forhold til kandidatstudierne, men Lars Heltoft understregede i denne forbindelse vigtigheden af at stipendiaterne er i besiddelse af viden om sprogvidenskabens basisdiscipliner når de ansættes som adjunkter. Lars Heltoft mente ydermere at det nye forslag havde en tendens til at tænke i paradigmer snarere end i discipliner. Det blev på kurset også påpeget at en svaghed ved forslaget om mere vægt på tværdisciplinære og kommunikationsteoretiske temaer er at forskerskolen kan få problemer med at finde kvalificerede undervisere til disse discipliner.

Frans Gregersen nævnte i sin henvendelse også det mulige problem der ligger i at de samme forskere undervisere ved et stort antal af forskerskolens kurser. Dette øger risikoen for overlap kurserne imellem. Et andet element som kan øge overlappet mellem flere kurser er, hvis der ikke fokuseres tilstrækkeligt på kursets tema. Det er derfor vigtigt at det for hvert kursus præciseres hvad fokus i den givne kontekst er. Det blev dog på mødet fremført at kurserne gerne må referere til hinanden.

Tanya Christensen foreslog at metodekurset kortes ned og evt. sammenlægges med kurset i sprogvidenskabelige forskningstraditioner af en uges varighed samlet, evt. med fokus på henholdsvis funktionel og formel lingvistik.

På mødet diskuteredes muligheden for at købe et 3-dages kursus i psykolingvistik ude i byen.

Lars Heltoft fremførte på mødet at kurset i sprogvidenskabelige forskningstraditioner, som blev afholdt 26.-30. september, i år har været svært at gennemføre fordi deltagertallet var for lavt. Lars Heltoft foreslog i den forbindelse at kurset kun udbydes hvert andet år. Kurset kan ikke undværes da det giver en nødvendig historisk indsigt i sprogvidenskaben.

Frans Gregersens og Karen Risagers input, jf. pkt. 5, samt diskussionen på mødet vil danne udgangspunkt for det møde som afholdes 14. november. Denne dato er dog senere rykket til 28. november.

Som følge af den foreslåede større vægt på diskursanalysen og retorikken tildeles Anne-Marie Bülow-Møller nu en hel dag til undervisning i diskursanalyse på Basiskursus II. Der skal i den forbindelse findes en underviser mere som Rie vil kunne dele dagen med.

5. forslag fra Karen Risager

Forslaget fra Karen Risager om revision af Basis I og II ser fornuftigt ud. Det blev på mødet foreslået at temaet om sprogpolitik på Basis II stryges, og at sociolingvistikken tildeles en hel dag, ligesom diskursanalysen. Det foreslås endvidere at Halliday introduceres på tekstlingvistikdagen.

Diskussionen vil fortsætte på mødet den 14. november. Senere flyttet til 28. november.

6. Eventuelt

Det blev i forbindelse med diskussionen om udformningen af kursuspakken endvidere diskuteret hvorvidt Forskerskolen bør afspejle den generelle tendens til at interessen for fremmedsprogslingvistik er dalende og at sprog, i hvert fald på CBS, i højere grad vil få karakter af håndværksfag som bruges på de efterhånden store discipliner, nemlig områdestudier og kommunikation. Der var på mødet enighed om det hensigtsmæssige i at holde fast i at Forskerskole Øst er en forskerskole med sprogvidenskab som kernekompetence. For at tilfredsstille en evt. stigende efterspørgsel efter kurser af mere tværdisciplinær karakter blev det på mødet foreslået i højere grad at opfordre stipendiaterne til at ønske master class eller fokusseminarer, der kan afdække konkrete projekter og interessefelter, som ikke er repræsenteret i forskerskolens kursuspakke. Det blev i denne forbindelse også nævnt at torsdagsseminarerne, som ikke har imponerende deltagertal, i højere grad bør bruges af stipendiaterne som et forum hvor man kan møde stipendiater med beslægtede projekter. Herved styrkes forskerskolen også som et samlet miljø mellem RUC, KUA, CBS, DPU.

Bjarne Ørsnes nævnte i forbindelse med diskussionen om udformningen af kursuspakken og formålet med kurserne generelt, at kursernes form kunne være mere frugtbar, hvis man gjorde deltagelse i kurserne mere forpligtende, for eksempel i form af en obligatorisk skriftlig bearbejdning af stipendiatens deltagelse i kurset. Tanya Christensen fandt det imidlertid vigtigt at sikre at arbejdsbyrden ved deltagelse i kurserne ikke blev uoverskueligt stor for stipendiaterne.

Alex Klinge nævnte forskerskolens internationale forpligtigelser som et element der også må tages højde for i udviklingen af kursuspakken. Det er nødvendigt at overveje hvordan vi f.eks. håndterer stipendiater som ikke taler dansk. Alex Klinge foreslog i den forbindelse at internationale stipendiater tilbydes vejledning samt personlige seminarer, eller 1-mands-master classes, som i princippet også må åbnes for danske stipendiater. Det kan blive vanskeligt at administrere i praksis, men forskerskolen har fået sin første internationale stipendiat, interessetilkendegivelser fra stipendiater i Norge om forskerskolens udbudte kurser, og har økonomiske muligheder for at invitere flere stipendiater fra udlandet til at deltage i forskerskolens aktiviteter. I første omgang gælder det stipendiater fra Norden, UK, Tyskland og Spanien. I den forbindelse må forskerskolen også overveje sine sociale forpligtigelser overfor stipendiater fra andre universiteter i Europa. Lars Heltoft nævnte at det vil være vanskeligt for forskerskolens undervisere at skulle udbyde kurserne på engelsk, ligesom det let vil kunne forekomme kunstigt at afholde kurserne på engelsk, afhængig af antallet af henholdsvis dansktalende og fremmedsprogede kursusdeltagere.

7. Næste møde

Næste møde afholdes mandag den 14. november kl. 9-11. Datoen er senere rykket til 28. november. På denne dato vil der fra 9-10 være ordinært kursusudvalgsmøde, og fra 10-12 møde for kursusudvalg, kursusansvarlige og bestyrelse om revision af kursuspakken.

Referent: Anne Sofie Kilian