Til stede:

Frans Gregersen, Forskerskoleleder, KU
Lars Heltoft, RUC
Alex Klinge, CBS

Joan Lausen, Informationsmedarbejder

Ph.d.-stipendiater:
Tanya Christensen, RUC
Mads Poulsen, KU
Lars Stæhr Jensen, CBS
Barbara Dragsted, CBS
Signe Poulsen, CBS

Referent: Joan Lausen

Mødet blev indkaldt med følgende dagsorden:

1. Referat af Forskerskoleledermøde den 19. marts

Frans Gregersen bidrog først med nogle praktiske oplysninger til viderebringelse af de fremmødte.

For fremtiden skal alle ph.d.-stipendiater, der søger stipendium gennem SHF søge gennem en Forskerskole. Frans Gregersen bad stipendiaterne om at "sprede rygtet". Der vil af Forskerskole Øst blive fastsat en ansøgningsdato, formentlig i august (sidste frist for ansøgninger til SHF er normalt den 1. oktober). Det er ikke forskerskolernes opgave at prioritere men at sortere de ukvalificerede ansøgere fra. [Efterfølgende er det blevet oplyst at et nyt forslag blev diskuteret på SHFs møde d. 21.marts. Forslaget fastlægger en grænse for hvert forskeruddannelsesprogram på seks ansøgninger. Det endelige forslag ventes inden 1.april. For F-ØST vil de seks satsningsområder skulle opfattes som selvstændige programmer.]

Der vil blive arbejdet på at lave en "FAQ" (Frequently Asked Questions) side på hjemmesiden, der bl.a. skal give svar på evt. ansøgeres spørgsmål i forbindelse med dette: udformning af ansøgningen, herunder særligt budgettet, særlige udgifter, særligt materiel eller programmer etc., udformning af projektbeskrivelsen etc.

Frans Gregersen benyttede lejligheden til at gøre opmærksom på, at der er mange penge til uddeling hos SHF ved førstkommende ansøgningstermin. En væsentlig parameter ved fastsættelsen af hvor meget et område kan forventes at få, i vores tilfælde det sprogvidenskabelige område, er hvor mange ansøgninger der er på området.

Det er også for Forskerskole Øst vigtigt at få potentielle ph.d.-stipendiater til at søge, idet der er brug for flere stipendiater for blot at fastholde Forskerskolens kursus-standard. Forskerskole Øst har nu jf. referat fra sidste møde på grund af den lille årgang i år bl.a. åbnet kurser for potentielle ph.d.-stipendiater. Det blev understreget at de deltager på lige fod med ph.d.-stipendiaterne.

På forskerskoleledermødet den 19. marts blev også årets summer school diskuteret.

Den Nationale Forskerskole afholder i maj en temadag med emnet "Language and Identity". Denne skal ikke forveksles med sommerskolen om samme emne. Den vil blive udskudt til næste år da der dels er sommerskole i konversationsanalyse med et fornemt program i forsommeren, dels kongresser og en sommerskole om diskursanalyse i Ålborg i august.

Der er i øjeblikket følgende forslag til forelæsere til 2004s sommerskole om language and identity:

Deborah Cameron
Eleanor Ochs
Adam Nussbaum
Nick Coupland
Dorte Marie Søndergaard

Pia Quist, KU, koordinerer på vegne af en arbejdsgruppe om emnet med Johs. Wagner.

Der blev på forskerskoleledermødet fremsat et forslag om, at man under summer school evt. kunne afholde nogle af basiskurserne. For deltagere i basiskurserne vil der således være mulighed for, at deltage i nogle interessante forelæsninger, hvilket evt. vil kunne tiltrække flere deltagere. Summer school vil blive afholdt på engelsk men basiskurserne på dansk. Frans har påtaget sig at udarbejde en model for et sådant forløb.

På forskerskoleledermødet blev også udbuddet af basiskurser på landsplan diskuteret. Forskerskole Nord fortsætter sine basiskurser (både I og II), men forskerskolelederne skal samles i slutningen af året med henblik på at få et overblik over antallet af deltagere og herefter vurdere om der er grundlag for basiskurser på både Forskerskole Nord og Øst.

Frans Gregersen fremlagde derudover Forskerskole Nords format for torsdagsseminarer, hvor kun én stipendiat fremlægger ad gangen. Man blev dog enige om, at det fungerer godt som det gør i øjeblikket.

I forbindelse med torsdagsseminarerne påpegede Mads Poulsen, at der var et relativt ringe fremmøde af CBS-stipendiater. Det blev af repræsentanterne fra CBS besluttet, at der skulle afholdes et møde på CBS for at undersøge grunden til det lave fremmøde nærmere. Resultaterne af dette mødes fremlægges på et møde umiddelbart efter næste torsdagsseminar.

2. Kursusdbud i fremtiden. Hvordan kan vi profilere os?

Frans Gregersen efterspurgte stipendiaternes forslag til kurser. Forskerskole Øst udbyder i øjeblikket en del basiskurser, men mangler kurser, der skal profilere forskerskolens satsningsområder.

I efteråret er der planlagt kurser i samarbejde med FFF, herunder en master class med Barbara Hall Partee for datalingvisterne (13.-14.november) samt en forelæsning med Stephen Nichols for editionsfilologerne (23.-24. oktober). [Efterfølgende kan det oplyses at Barbara Hall Partee er blevet indbudt og at Anne Mette Hansen har fået ja fra Stephen Nichols].

Inden for satsningsområderne oversættelse og tolkning mangler der ganske vist kurser i forskerskole-regi men Barbara henviste til at der er annonceret en NORFA-sommerskole inden for området med Arnt Lykke Jacobsen som tovholder.

Tanya Christensen fremkom med et forslag til et kursus inden for Funktionel Grammatik. William Croft skal være plenarforelæser på ICHL-kongressen i august i Danmark måske han i den forbindelse kunne overtales til en master class. På samme måde som relevans-læsegruppen kunne man forberede sig til denne master class.

Som mulige deltagere i temadage om funktionel grammatik (og hvordan dette skulle afgrænses var også til diskussion) nævntes Joan Bybee og Östen Dahl. Det blev vedtaget at nedsætte et udvalg som har Tanya Christensen, Mads Poulsen og Lars Heltoft som forskerskolens ansvarlige til at koordinere evt. initiativer med Funktionel Grammatik-kredsen. Lars Heltoft bemærkede til dette forslag, at et sådant kursus ikke skal være en introduktion til andre kredse; der skal ikke oprustes på mellemniveau.

Inden for diskursanalyse kunne der evt. samarbejdes med samfundsvidenskab. Alex Klinge lovede at tale med Rie Bülow Møller om dette.

Det blev besluttet at tale videre om kurserne på et kursusudvalgsmøde efter næste torsdagsseminar. Der var nogen uenighed om hvornår næste torsdagsseminar egentlig er. Nogle mente d. 22. maj andre d. 15. maj. Dette skal afklares med Anne Sofie Kilian.

3. Diskussion om, hvordan man forbedrer vejlederkvaliteten

Frans Gregersen fremlagde de andre forskerskolers tilgang til vejledningen. På Forskerskolen i Odense vil forskerskolelederen således indstille at han i fremtiden bliver bivejleder på alle projekter. Dette ville i Forskerskole Øst’s tilfælde være umuligt, og givetvis også uhensigtsmæssigt på grund af skolens mange forskellige satsningsområder.

Instruktionskompetencen er efter den nye lov klart samlet hos institutlederen. Dvs. at han kan sætte vejlederen fra bestillingen, hvis han/hun er for dårlig. Forudsætningen for at vedkommende har basis for at gøre dette med indsigt er at han/hun får rapporterne og læser dem. Det ligger i øjeblikket hos ph.d.-studielederen. I øvrigt er det at sætte en vejleder fra bestillingen ikke nogen særlig konstruktiv løsning, idet det oftest kun er en mulighed, når forløbet allerede er kørt af sporet. Hvordan kan man så forbedre vejledningskvaliteten? Der var blandt de tilstedeværende enighed om, at f.eks. kemi er overordentlig vigtig, og kemi kan ovennævnte regler ikke ændre på, hvis den først er dårlig.

Lars Stæhr Jensen påpegede, at det er overordentligt vigtigt at vejlederen overholder aftaler. Mange vejledere har for travlt.

Frans Gregersen henviste til, at det på Nordisk på KU er vedtaget at udforme en pjece om stipendiatens rettigheder og forpligtelser og om vejlederens ditto.

Alex Klinge påpegede, at man som stipendiat reelt set har meget begrænsede muligheder for at vælge. Inden for det område man skriver, er der måske (sandsynligvis) kun en begrænset mængde kvalificerede vejledere.

Barbara Dragsted henviste til "klon-problematikken"; at nogle seniorforskere vil have stipendiaterne til at videreføre deres egen forskning.

Alex Klinge mente hertil, at man som stipendiat også selv har et ansvar for at sige fra.

Frans Gregersen sagde, at det er svært at vide, hvornår man som vejleder skal give slip på stipendiaten. Hvornår er det stipendiatens eget ansvar, hvis de vil gå deres egne veje og vejlederen er uenig?

Efter forslag fra Mads Poulsen blev det vedtaget at man i forskerskole-regi afholder et halvårligt eller årligt vejledermøde i første omgang efter den model der blev brugt sidst. Der vil denne gang ikke blive givet kompensation til vejledere for deltagelse. Til gengæld giver skolen frokost.

Signe Poulsen mente, at det ville være en rigtig god idé også for nye stipendiater, så de bliver opmærksomme på de problemer der kan opstå.

Det blev besluttet at vejledermødet skal afholdes fra 9-14 i slutningen af maj eller juni samt i april næste år.

Joan Lausen, 24. marts, 2003