1) Meddelelser

Frans Gregersen havde følgende meddelelser:

Bevillinger: De sprogvidenskabelige miljøer ved universiteterne i Århus og Ålborg samt Handelshøjskolen i Århus har af Forskeruddannelsesrådet (FUR) fået bevilget penge til en forskerskole NORD i sprogvidenskab. Derudover er der blevet bevilget penge til den nationale forskerskole i sprogvidenskab ved Johannes Wagner, SDU i Odense, til at arrangere sommer- og vinterskoler. Dette i samarbejde mellem Forskerskole Nord (Århus/Ålborg), Syd (Institut for sprog og kommunikation ved SDU) og Øst (Sjælland). 

Ny ph.d.-bekendtgørelse: De tre væsentligste ændringer er:

1)  Halvårsrapporten skal nu udfærdiges af ph.d.-stipendiatens vejleder og tjener som institutionens kontrol af om forløbet er i overensstemmelse med planen og projektets logik.

2)  Bedømmelsen af afhandlingen: Der er nu sat klare frister for bedømmelsesudvalgets arbejde. Hvor det nu er almindeligt at der går 8-9måneder, er den i bekendtgørelsen sat til 2 måneder.

3)  Til gengæld skelner den ny bekendtgørelse klart mellem den foreløbige og den endelige udtalelse og er her helt på linje med gældende praksis. 

FFF (Fakultetets Forskningsfredage): Forskerskolen har fået tildelt to pladser ved FFFs arrangementer i foråret 2003. Ved forrige torsdagsseminar fremkom de tilstedeværende ph.d.-stipendiater med navne på forskere, de ville være interesseret i at Forskerskolen inviterer. I løbet af næste uge vil den akkumulerede liste med navne blive sendt ud, og der vil blive mulighed for at studerende der ikke var til stede d. 21.3, kan supplere den. Efter 14 dage vil den supplerede liste blive sendt rundt, og alle kan så inden en bestemt frist stemme på de to de helst ser bliver inviteret.

2) Kursusplanen som den ser ud nu, herunder stillingtagen til udvikling af nye kurser og en smidig forbindelse mellem kursusønsker og kursusiværksættelse (temadage)

Udvalget endte med forslag til tre forskellige typer kurser:

1.  De kurser Forskerskolen udbyder på nuværende tidspunkt er generelle/brede, mens den vejledning man får hos vejlederen, er meget specifik. Udvalget foreslog derfor at Forskerskolen tilbyder en ’mellemting’ mellem det generelle og det specifikke.

Denne ’mellemting’ kunne være 1-2 dages temadage/kurser. Udvalget besluttede at proceduren for at få et sådan arrangement på benene skal være følgende: minimalt 2-3 personer i fællesskab kommer med et forslag. Dette forslag sendes til Dorthe Scherling, som sender det ud til ph.d.-stipendiaterne der er tilknyttet Forskerskolen. Hvis min. 5 personer finder forslaget interessant, vil skolen kontakte undervisere. Kurset vil derefter blive lagt ud på hjemmesiden hvor man kan tilmelde sig. 

Som det fremgår af hjemmesiden, har Forskerskolen syv satsningsområder. Som eksempel på grupper af 2-3 stipendiater der kunne foreslå et kursus i fællesskab, observerede udvalget at det ville være oplagt at f.eks. ph.d.-stipendiater inden for de forskellige satsningsområder konfererede med hinanden. 

2.  Udvalget anså også tværdisciplinære kurser for at være en mulighed. Der findes forskerskoler inden for andre fagområder – såsom antropologi, pædagogik og historie – som mht. tværdisciplinære grænseområder kunne være udbytterige at samarbejde med. Et samarbejde med psykologerne om (sprog og) identitet blev nævnt. 

3.  Derudover foreslog udvalget moduliserede kurser – hvor de studerende kan melde sig til enkelte dage. Kursusformen vil blive a la torsdagsseminarerne dvs. gæster vil blive inviteret til at holde oplæg og derefter vil der blive tid til diskussion.

Udvalget fremkom med ideen til et moduliseret kursus i ’Academic Survival Skills’, hvor der bl.a. kunne indgå: formidlingsovervejelser (hvordan tackler man medierne når de pludselig fatter interesse for ens projekt?), formidlingspolitik (er der aviser man ikke udtaler sig til eller skal være særlig omhyggelige med at checke? Hvordan fordeler man sine guldkorn?), forskningspolitik (viden om fondsmuligheder, udviklingen i forskningsfinansieringen, de forskellige bevilgende instansers kriterier mm.), sprogdidaktik (idet almen pædagogik overlades til adjunktpædagogiske kurser) og forskellige aspekter vedrørende publikation af artikler i tidsskrifter (hvordan er proceduren, hvad gør man for at få støtte til sproglig revision, hvilke tidsskrifter er værd at publicere i, på hvilke sprog mm).

3) Sprog-problemet og internationalisering: Skal vi udbyde enkelte kurser på engelsk, skal vi udbyde nogle kurser på engelsk, skal vi udbyde alle kurser på engelsk, skal vi udbyde kurser således at hvis der kommer en kun-engelsktalende person så skifter undervisningssproget automatisk eller hvordan skal vi internationalisere?

Kursusudvalget vedtog at lave følgende klassificering af kurser:

- Kurser kun på dansk, såsom torsdagsseminarerne. Disse kurser ville have formindsket effekt både for oplægsholdere og for tilstedeværende ved at skulle foregå på et fremmed sprog. Undtaget er naturligvis de gange hvor udenlandske stipendiater ønsker at fremlægge deres projekter.

-  Kurser hvor sproget skifter til engelsk, hvis en kun-engelsktalende person deltager. Problemet er her at dette skal meddeles i forvejen så demder ikke har engelsk som førstesprog kan indstille sig på det ogundervisningsmaterialet tilpasses. Til gengæld er det forudsætningen for at vikan tilbyde gæstestipendiater kurser.

-  Kurser, der fra starten bliver udbudt på engelsk. Det vil typisk gælde alle de 
særligt tilrettelagte besøg af pinger udefra. Det vil typisk være disse kurser der 
vil have størst tiltrækning for udlændinge. 

4+5) Adjunkters, lektorers og kandidatstuderendes deltagelse i kurser

Udvalget vedtog at ph.d.-studerende har fortrinsret, og at der vil blive fastsat en clearingsdato, hvorefter adjunkter, lektorer og kandidatstuderende kan tilmelde sig. Der bliver tale om en tompladsordning, og de ovennævnte grupper skal således ikke betale gebyr.

Udvalget besluttede, at uanset antallet af tomme pladser på et kursus, så bør kun et moderat antal adjunkter, lektorer og kandidatstuderende deltage. Denne beslutning skal ses i lyset af, at arrangementerne først og fremmest skal være ph.d.-kurser.

6) Samarbejde med de andre forskerskoler (i regionen, i Norden, i landet), især samarbejdet med de andre sprogvidenskabelige skoler om sommerskole 2003

Man vedtog, at udvalget fremkommer med forslag til samarbejde med andre forskerskoler. Derudover vil udvalget ved næste kursusudvalgsmøde fremlægge ca. 8 mulige emner til sommerskole-kurser. 

Det blev bestemt at Nina Frederiksen undersøger hvilke kurser Forskerskolen i datalingvistik i Göteborg udbyder og samtidig forhører sig på Institut for Datalingvistik (HHK) om forslag til kurser. Undersøgelsen af udbud og ideer vil blive fremlagt ved næste kursusudvalgsmøde.

7) Udnyttelse af samarbejde med FFF, Lingvistkredsen, andre

Der var enighed om at styrke kontakten med  FFF, Lingvistkredsen o.a. for at få samarbejdsaftaler i stand mht. samfinansiering af arrangementer med deltagelse af eftertragtede/dyre forskere.

Dorthe Scherling, 11.04.02