Forskerskole Øst > Referater > Revision af kursuspakken

Referat af

MØDE OM REVISION AF KURSUSPAKKEN

Forskerskole Øst

Til stede:
Alex Klinge , CBS
Bjarne Ørsnæs, CBS
Lars Heltoft , RUC
Frans Gregersen , KUA
Una Canger, KUA
Lisbeth Falster-Jakobsen, KUA
Tore Kristiansen , KUA
Tanya Christensen , RUC

Anne Sofie Kilian, Informationsmedarbejder Forskerskole Øst

Afbud:
Martha Karrebæk , KUA
Jakob Halskov , CBS
Søren Beck-Nielsen , KUA
Karen Risager , RUC
Bent Preisler, RUC
Niels Reinholt Petersen , KUA
Inger Mees, CBS
Ib Poulsen , RUC

Referent: Anne Sofie Kilian

Formålet med mødet var at diskutere FØST kursuspakke, den forløb og indhold. Hovedemnerne var:

1. Evt. justeringer af Metodekurset og Sprogvidenskabskurset med henblik på at undgå overlap.
2. Skal forskerskolen tilgodese stipendiater med mere kommunikationsorienterede projekter, og hvis ja hvordan.
3. Hvordan sikrer Forskerskolelederen og kursusudvalget at disse instanser bliver orienteret om de enkelte stipendiaters ønsker om og behov for specifikke temaer eller arrangementer.
4. Hvordan sikrer Forskerskole Øst at have kursustilbud til de internationale gæstestipendiater som vil komme i fremtiden?

---

Efter fastlæggelse af metodekurset i uge 40 2006 understregede Tanya Christensen at det er vigtigt for stipendiaterne at der er gennemsigtighed i det kursusforløb der venter dem når de påbegynder phd-uddannelsen. F.eks. er det vigtigt for de kurser som kun udbydes i København hvert andet eller tredje år, at stipendiaterne har mulighed for at vælge kurset fra et år hvor kurset ligger geografisk uhensigtsmæssigt for dem og samtidig være sikre på at kurset så udbydes geografisk tættere på året efter. Lisbeth Falster-Jakobsen understøttede dette synspunkt da det giver stipendiaterne bedre muligheder for at budgettere og give institutterne de budgettal som de i stadig højere grad afkræver stipendiaterne.

Alex Klinge understregede igen vigtigheden af at Forskerskolen modtager forslag til temaer og master classes fra medlemmerne af forskerskolen.

Datalingvisternes fremtid i Forskerskole Øst

Alex Klinge berettede endvidere at Per Anker Jensen fra Institut for Datalingvistik, CBS, stiller spørgsmålstegn ved datalingvisternes fremtid i Forskerskole Øst. Der eksisterer en forskerskole for datalingvister i Sverige, som er mere relevant for IDs stipendiater end FØST er. Derfor finder Per Anker Jensen at 45.000,- er meget for ID at betale for medlemskabet i FØST. Alex Klinge foreslog at datalingvisterne fremover kan indmeldes for halvt indmeldelsesgebyr. Anne Sofie påpegede dog at det kan være vanskeligt at definere hvornår en stipendiats udbytte i FØST modsvarer indmeldelsesgebyret. F.eks. vil stipendiater inden for kommunikation på baggrund af datalingvisternes eventuelle ordning kunne påstå ligeledes at have krav på reduceret indmeldelsesgebyr.

Overlapningsproblematikken

Det er vanskeligt at trække krystalklare grænser mellem metodekurset og sprogvidenskabskurset, og mellem metode- og sprogvidenskabskurserne på den ene side, og Basis I og II på den anden. Frans Gregersen fortalte at overlappet opleves både hvad angår indhold og undervisere. Det blev på mødet diskuteret hvorvidt en løsning på problemet kunne være at lægge mere vægt på det abstrakt metodiske og mindre vægt på disciplinaspektet.

Tanya kunne fortælle at Ib Poulsen , RUC, har foreslået et kursus om ’Metode i praksis’. Kurset skulle undervise stipendiaterne i udformningen af metodekapitler, og dermed være meget praktisk og tæt relateret til kursisternes individuelle projekter. Både evalueringer og samtaler stipendiaterne imellem tyder på at stipendiaterne generelt savner kurser der er mere direkte relateret til deres egne projekter. Alex Klinge foreslog at forskerskolen sætter timer af til enekonsultationer efter hvert kursus. Således varetager kurserne i løbet af ugen de store linier, hvorefter det er muligt for kursisterne efterfølgende at få enetimer med underviseren og her diskutere aspekter som er direkte relateret til kursistens projekt. Tore Kristiansen kunne fortælle at det allerede ofte er tilfældet nu at stipendiaterne opsøger Tore efter metodekurset med spørgsmål eller problemstillinger som deltagelsen i kurset har rejst og som stipendiaterne ønsker råd eller vejledning om.

Tore Kristiansen foreslog på baggrund af diskussionen på mødet at strukturen i metodekurset fremover bliver som følger:

1. problemformulering
2. design og designtyper
3. dataindsamling
1. eksperiment
2. spørgeskema
3. struktureret interview
4. ustruktureret interview
5. etnografisk feltarbejde
4. korpusetablering
5. databearbejdning

Undervisere på kurset forbliver de samme, det er således strukturen der lægges om.

Der var på mødet enighed om at ankerpersoner på alle kurser er et element der bør bibeholdes. Der var ligeledes enighed om at et helt centralt formål med metodekurset til stadighed er at stipendiaterne skal være i stand til at læse en artikel og vurdere den metodiske kvalitet af den beskrevne undersøgelse. På baggrund af dette var der også enighed om at Ib Poulsens forslag om et metodekursus i praksis skal relateres til Akademiske Afhandlinger.

Generelt blev det på mødet konkluderet at det for kurserne gælder at de skal være alment dannende. Endvidere blev det konkluderet at det er vigtigt på hvert enkelt kursus at gøre formålet med kurset og kursets relevans klar for kursisterne. Endvidere blev det besluttet at omarbejde evalueringsskemaerne så de passer på netop det kursus der skal evalueres. Endelig blev det besluttet at oprette en timebank til individuel vejledning efter hvert kursus.

Kommunikationsteoretiske aspekters integration i kursuspakken

Den generelle tendens peger væk fra kernedisciplinerne og hen mod nye tværdisciplinære studier.

Hvis FØST kursustilbud skal afspejle denne tendens kunne der være behov for et Basis III. Frans Gregersen foreslog imidlertid at de kommunikationsteoretiske aspekter i stedet repræsenteres i FØST-kursuspakken via temadage, og evt. gennem et samarbejde med FMKJ, som også har en interesse i felter som tekstlingvistik, CDA, genreteori osv. Forskerskoler som Georg Brandes-skolen vil også have interesser i lingvistikken. Frans foreslog at de konkrete stipendiater fra andre forskerskoler skal findes via FØST-temadage. Hvis temadagene er gode kommer stipendiaterne igen til andre arrangementer. Tanya Christensen påpegede nødvendigheden af at have økonomisk luft til sådanne tiltag og Alex Klinge kunne bekræfte at det er økonomisk muligt, og det blev derefter besluttet at arrangere temadage i fremtiden og annoncere bredt om disse. Frans Gregersen tilføjede at det efter FKK tildeling af midler er nødvendigt for forskerskolerne at indgå i et strategisk samarbejde med hinanden. Alex Klinge understregede at det også hvad angår temadage er en forudsætning at forskerskolen oplyses om stipendiaternes ønsker og behov. Det blev i den forbindelse nævnt at samlingsmiljøerne i Forskerskolen er væk.

Internationale stipendiater

Alex Klinge arbejder på indkaldelse af internationale stipendiater til ES 2006. Disse stipendiater skal tilbydes personlige seminarer. Frans Gregersen oplyste at DGCSS i ES 2006/FS 2007 vil få besøg af gæsteprofessor Peter Trudgill. Der vil således være arrangementer på engelsk at tilbyde internationale stipendiater. Tanya foreslog endvidere at der udvælges 2 områder/temaer og at der inviteres gæsteforelæsere til at forelæse over de udvalgte områder/temaer.

Afslutningsvis efterlyste Lisbeth Falster-Jakobsen en styrket forståelse for phd-uddannelsen fra institutternes side. Det er et problem at institutterne generelt er tilbageholdende med at udlåne undervisere til forskerskolen og ikke føler ansvar over for forskeruddannelsen selvom det er herfra deres rekruttering skal komme. Frans Gregersen mener at det vil kræve indførelse af en taxameterordning for ph.d’er før institutternes holdning ændres.