Forskerskole Øst > Referater > Slutrapport 2004

Slutrapport for Forskerskole Østs første bevilling

1.1.2002 til 31.12.2004

I betragtning af at skolen i de to foregående årsberetninger, i forbindelse med indsendelse af ansøgning om forlængelse og i anledning af kortlægningen af forskerskoler har ytret sig om en række af de principielle problemer i forbindelse med oprettelse og drift af en regional forskerskole, vil jeg i denne sammenhæng indskrænke mig til få – men forhåbentlig velvalgte – kommentarer til de tre forløbne år, sådan som de er dokumenteret på de foregående sider. Jeg henviser i øvrigt til de nævnte skrivelser.

Kurser

Det er efter vores mening lykkedes at opbygge en portefølje af kurser inden for skolens område, som opfylder stipendiaternes behov, hvilket afspejler sig i de stigende deltagerantal og de gennemgående meget positive evalueringer. I forhold til en række af de andre skoler inden for humaniora har vi udviklet temmelig mange genkommende kurser. Det er en fordel, for så vidt som de kan videreudvikles – og det bliver de ved den stadige kvalitetssikring, som de forskellige evalueringer, og navnlig opfølgningen af dem, udgør – og fordi det tillader stipendiater at tilrettelægge et projektrelevant kursusforløb, som opfylder en stor del af kursusforpligtelsen, ved et enkelt opslag på hjemmesiden. Det er imidlertid en belastning, for så vidt som det kræver en betydelig medfinansiering fra de deltagende institutioner. Det er en stor glæde at kunne kvittere for den enestående samarbejdsvilje, de deltagende fakulteter har vist i denne sammenhæng. Uden den havde vi ikke kunnet varetage kursusforpligtelsen.

Ved siden af de genkommende kurser er det efterhånden lykkedes at indhøste erfaringer om, hvordan specialdesignede kurser med førende forskere kan forberedes og afvikles. Det første fornødne er initiativer fra stipendiaterne selv – ellers risikerer vi, at selv nok så stor en stjerne lyser forgæves i mørket, ingen kommer til master class’en. Det næste er, at vi skal forberede den udefrakommende mesters besøg grundigt – ellers får vi ikke nok ud af det. Med den opskrift har vi efterhånden afviklet en hel del mesterklasser til stor glæde for de deltagende stipendiater – og også i nogle tilfælde for de deltagende mestre selv.

Fremtiden kalder på internationalisering på dette område, og skolen har påbegyndt en sådan omstillingsproces. Dette er et væsentligt tema i ansøgningen om forlængelse og vil ikke blive uddybet her.

Vejledning

Som jeg har gjort rede for det på skolens repræsentantskabsmøde i år, er det et reelt problem, at skolens stipendiater forventer at få ensartet og fremragende vejledning, og at de bevilgende myndigheder regner med, at skolen står som garant for netop dette, samtidig med at skolen ikke har nogen myndighed på dette område – og egentlig heller ikke gerne vil have det (det ville nemlig betyde en deling af instruktionsbeføjelsen og en fritagelse for institut- og fakultetsledelserne til at tage denne del af instruktionsbeføjelsen alvorligt). Denne knibtang er anledningen til at arrangere forskellige former for erfaringsudveksling blandt vejlederne, men det er et vanskeligt område at operere på, simpelthen fordi det involverer generalisering over en række meget forskellige bilaterale og trilaterale samarbejdsrelationer, som i sagens natur er meget forskelligartede. Det tilsiger en forsigtig fremmarch med rigelig brug af det gode eksempel og solid anvendelse af inspirationsmateriale. Skolen har samlet den slags materiale på en særlig side for vejlederne på hjemmesiden.

Kønsfordeling og gradsopnåelse

Det er naturligvis et minus i vores karakterbog, at der kun er tildelt i alt 12 grader til vores mange stipendiater. Når det ikke er en ren tilståelsessag, skyldes det, at vi vil fremhæve, at vores meget store andel af kvinder på studiet har en række afledte virkninger, hvoraf forsinkelsen i gennemførelsen af studiet er én.  Det er dokumenteret ovenfor i 1.9, at en meget stor del af vores stipendiater har holdt orlov, og vi forventer da også at indhente os selv mht. grader i løbet af 2006 og 2007. I mellemtiden må vi så nøjes med at bryste os af den høje andel af kvinder blandt vores stipendiater.

Publicering

Det fremgår entydigt af tallene ovenfor, at de stipendiater, der er tilknyttet Forskerskole ØST, er aktive forskere, der tilsammen formentlig står for en ganske pæn andel af den publicerede forskning inden for sprogvidenskab i regionen. Når man normalt lægger øre til mange beklagelser over mangel på tid til det egentlige – forskningen – kan man her se, at  stipendietiden for langt, langt de fleste er produktiv. Det er meget rosværdigt, at vores stipendiater afprøver deres ideer, før den endelige publicering finder sted i form af afhandlingen. Måske har den store vægt, vi har lagt på formidling i de to kurser om akademiske afhandlinger og Academic Survival Skills, haft en vis virkning.

Livet efter phd.-graden

Livet efter ph.d.-graden optager i stigende grad vores stipendiater. De ser, som vi, med undren og ubehag på den gradvise nedlukning og forgubning af de humanistiske forskermiljøer, som unægtelig er et påfaldende træk ved denne periode - især inden for de mindre fremmedsprog (læs: alt undtagen engelsk). Vi har ved flere lejligheder, senest ved et vellykket afslutningsarrangement for kurset i Academic Survival Skills diskuteret med dem, hvordan andre arbejdsmarkeder end det traditionelle burde åbne sig for dem, men det virker unægtelig paradoksalt for en næsten-stipendiat at skulle opfinde sin egen niche i det private erhvervsliv eller det offentlige, når man i den grad er blevet kvalificeret inden for universiteternes kerneområde: forskning og undervisning. Der er behov for en kortlægning af den udhuling af miljøerne, som finder sted i disse år, så vi kan tage bestik af den. Der er imidlertid også kolossalt behov for, at den del af det private erhvervsliv, som peger fremad mod den såkaldte oplevelsesøkonomi og det ligeledes såkaldte informations- og videnssamfund, tager sit ansvar alvorligt for uddannelse og beskæftigelse af forskere inden for humaniora. I alt for høj grad lader man til at mene, at det offentlige skal betale. Endelig vil det være påfaldende fornuftigt, hvis regeringen lancerede et initiativ til fornyelse af den offentlige sektor, som udnyttede den store viden, der er samlet på universiteterne så efter- og videreuddannelsesaktiviteter, som alle er enige om, der er brug for, kan finansiere en hårdt tiltrængt udvidelse og foryngelse af staben på humaniora.
 

Internationaliseringsstipendier

Skolen har været så heldig at få andel i internationaliseringsstipendiepuljen. Nedenfor følger rapporter fra de to lovende unge forskere, der konkurrerede sig ind på henholdsvis universiteterne i Oxford og Tübingen. Ordningen er ikke uden problemer, men på plussiden vil jeg gerne fremhæve, at vi på sommerskolen i 2004 havde stor glæde af, at Anna Kristina Hultgrens vejleder, professor Deborah Cameron, deltog, og at vi i marts 2005 havde et vellykket seminar om sætningstyper med tyske forskere. Desværre måtte professor Marga Reis, Maria Melchiors’ vejleder, melde afbud på grund af sygdom. Vi deltager gerne i en midtvejsevaluering af selve ordningen, men jeg vil gerne understrege, at de to internationaliseringsstipendiater har deltaget meget aktivt i skolens virksomhed og på den måde har tilført skolen viden om den internationale scene, som vi meget nødig havde været foruden. Forhåbentlig har det også virket den anden vej.

Afslutning

Det er naturligt at afslutte denne slutrapportering med at sige det forhenværende FUR stor tak for den givne bevilling. Den har efter min mening været anvendt til gavn for dansk forskning, særlig naturligvis dansk sprogvidenskabelig forskning øst for Storebælt, i kraft af at den har stimuleret og intensiveret rekrutteringen. Den har samtidig fremkaldt og fastholdt medfinansiering fra institutionerne i et regionalt samarbejde, som har gjort det muligt på få år at opbygge en skole, som har fået en så fin evaluering som den, vi har fremsendt i forbindelse med ansøgning om forlængelse.

Med venlig hilsen

Frans Gregersen, afgående forskerskoleleder, Gradeast