Referat af vejlederseminar 

Forskerskole Øst

15. december 2005

Tilstede:

Vejledere: Henrik Høeg Müller (CBS), Lisbeth Falster Jakobsen (KUA), Nina Grønnum (KUA), Frans Gregersen (KUA), Ib Poulsen (RUC), Lars Heltoft (RUC), Alex Klinge (CBS)

Stipendiater: John Tøndering (KUA), Thomas Wiben Jensen (KUA), Svetlana Ozol (KUA), Henriette Balieu (CBS), Iben Sletten (KUA)

Referent: Anne Sofie Kilian

Alex Klinge bød velkommen til årets vejlederseminar, som i år er et kort vejlederseminar. Alex havde følgende meddelelser:

1. Elizabeth Traugot og Richard Waltereit besøger KUA den 16. – 17. januar. Programmet for besøget ligger på forskerskolens hjemmeside.
2. Der er i 2006 udsigt til 7 nye FØST-stipendiater i 2006. Ingen af de 7 stipendiater vil være tilknyttet CBS, som har lukket for tilgangen af nye stipendiater. For første gang har FØST ikke fået tildelt stipendier gennem FKK. Endelig er der blandt de 7 stipendiater ingen projekter inden for fremmedsprog.
3. Planen for kurser i 2006 ligger nu på forskerskolens hjemmeside.

Efter velkomst og ovenstående generelle meddelelser indledtes vejlederseminaret med en opridsning v. Alex af de formelle rammer for vejledning af ph.d.stipendiater med udgangspunkt i bekendtgørelsen om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden af hvilken det fremgår at

· Ph.d.-uddannelsen består af selvstændigt forskningsarbejde under vejledning

· uddannelsen ikke kun omfatter udarbejdelsen af en afhandling, men er et egentligt uddannelsesforløb

· der deltages i og gennemføres forskerkurser

· der deltages i aktive forskermiljøer

· der oparbejdes undervisningserfaring

Alex opsummerede gennemgangen af ovenstående krav med at påpege det problematiske i at der i vejledningen oftest fortrinsvis vejledes i aspekter der er direkte relateret til selve afhandlingsskrivningen.

Herefter gennemgik Alex de tre typer vejledere som nævnes i bekendtgørelsen

1. hovedvejlederen med ansvar for hele uddannelsen
2. projektvejlederen med ansvar for vejledning i projektet (typisk varetager én vejleder både vejledning i punkt 1 og punkt 2.
3. andre vejledere ansat inden for eller uden for stipendiatens ansættelsessted.

De formelle kvalifikationskrav til vejlederen er at denne er enten professor eller lektor eller andet på seniorforskerniveau.

Med udgangspunkt i de formelle krav i bekendtgørelsen blev forskellige aspekter ved vejledingen diskuteret.

Første punkt i den åbne debat var certificering. Det blev på mødet diskuteret hvorvidt et yderligere krav om kvalificering, f.eks. i form af certificering af vejlederen, ville være frugtbart. Problemerne med en sådan certificering kunne være at nogle vejledere ville afvise at gennemgå et kursusforløb eller lignende for at blive godkendt som vejledere. Dermed risikerer man med en certificering at måtte afvise en stipendiats ønske om en bestemt vejleder fordi denne ikke er certificeret. Endvidere vil det med indførelsen af en certificering være nødvendigt også at kunne af-certificere vejledere som ikke lever op til kravene om god vejledning på trods af opnået certifikat.

Det blev i denne forbindelse nævnt at det kan være traumatisk og meget vanskeligt at lade et samarbejde mellem vejleder og stipendiat ophører hvis forløbet ikke er som forventet, enten fordi vejleder ikke længere er relevant for projektet eller fordi enten vejleder eller stipendiat ikke lever op til sine forpligtelser i samarbejdet.

Et andet middel til sikring af kvalitet i vejlederforløbet, for såvel vejleder som stipendiat, er udarbejdelse af ½-årsrapporter. Der var dog på mødet enighed i at disse ikke altid bruges hensigtsmæssigt, og derfor ikke altid tjener det formål de burde. Dels kan ½-årsrapporten undergrave tillidsforholdet mellem vejleder og stipendiat. Dels er det ikke usædvanligt at rapporten ikke afspejler stipendiatens virkelighed. Således kan vejledere underskrive rapporten og dermed godkende stipendiatens arbejde hidtil, også i tilfælde hvor arbejdet ikke er tilfredsstillende.

Det blev på mødet endvidere understreget at vejleder også har en rolle som vejleder ved konferencedeltagelse og nedsættelse af bedømmelsesudvalg, og at denne rolle ikke altid udfyldes af vejlederne.

Herefter vendte diskussionen tilbage til opdelingen af de tre vejledertyper, jf. bekendtgørelsen. Frans spurgte til hyppigheden af opdelingen i hoved- og projektvejleder. Lisbeth kunne fortælle at det på KUA langt fra er udsædvanligt at en hovedvejleder varetager vejledning i administrative aspekter og at en projektvejleder vejleder i de faglige aspekter. Alex tilføjede at det samme gør sig gældende på CBS. Frans refererede i denne forbindelse til et forslag fra Johs. Wagner om at hovedvejledningsrollen udfyldes af forskerskolelederen, et forslag som Frans finder tiltalende. Lisbeth udtrykte betænkeligheder ved denne model, som kan gå ud over alle de småfag som ikke er medlem af en forskerskole. Ib indskød at Wagners model i en vis udstrækning er gældende på RUC, hvor Ib i sin rolle som ph.d.-koordinator også udfylder en vejlederrolle. Hertil tilføjede Alex at der er et generelt problem med magtfordelingen mellem forskerskolelederen og institutionerne i og med at rollefordelingen mellem disse er uklar.

Efter en diskussion om de forskellige krav de forskellige institutioner har til undervisningsforpligtigelse og lignende, delte mødedeltagerne sig op i henholdsvis en stipendiatgruppe og en vejledergruppe for at diskutere vejledningsforløbet med udgangspunkt i delphi-metoden.

Herefter samledes grupperne igen for at opsummere gruppediskussionerne.

1.  CERTIFICERING. Stipendiaterne var delte i spørgsmålet om certificering. En stipendiat gav klart udtryk for modstand af certificering, idet det er en del af stillingsbeskrivelsen, hvorfor yderligere uddannelse burde være overflødig. Dårlige vejlederforløb kan ikke afhjælpes af en certificering, men bør være et problem som ledelsen må handle på. En anden stipendiat mente derimod at certificering kan hjælpe til mere ensretning af forventningerne til vejledning, især hvis denne støttes op af en ½-årsrapport som altid skrives af vejleder eller i et samarbejde mellem vejleder og stipendiat, men aldrig af stipendiaten alene. Frans nævnte i den forbindelse at samarbejdet også burde være bedre mellem hoved-, bivejleder og stipendiat, som sjældent mødes alle sammen, selvom dette er et krav i henhold til bekendtgørelsen.

2.  HVAD KAN GÅ GALT. Stipendiaterne savner konkrete og ensartede regler for retningslinierne for vejledning, godtgørelse af undervisning og lignende. Stipendiaterne nævnte endvidere at forholdet mellem vejleder og stipendiat kan være præget af en vis berøringsangst som kan være uheldig for såvel vejleder som stipendiat. Stipendiaterne savner mere indblanding fra vejledernes side. Vejlederne fandt på den anden side at denne indblanding kan være vanskelig og ofte være decideret uønsket af stipendiaterne. Flere vejleder har oplevet at der er blevet reageret stærkt mod indblanding af nogle stipendiater, mens den har været efterspurgt af andre. Hvad angår stipendiaternes ønske om normalisering gjorde Frans opmærksom på at det vil være vanskeligt at foretage en sådan normalisering uden at stille nogle stipendiater dårligere end i udgangspunktet. Der var dog på mødet enighed om at FØST bør have et fælles udspil om normer og lignende. En stipendiat påpegede til slut at stipendiaterne kan føle sig bremset af de kvalifikationskrav som stilles til vejleder. F.eks. kan en adjunkt vise sig at være meget relevant vejleder for et projekt. I og med at det er et krav i bekendtgørelse at vejleder er på lektor eller professorniveau, kan forskerskolen dog ikke ændre denne praksis. Lisbeth nævnte i denne forbindelse at der også kan komme for mange vejledere til et projekt og at hovedvejlederen må bremse dette.

3.  HVORNÅR GÅR DET GODT. Stipendiaterne fandt vejen til vejlederen nem, såvel i den daglige kontakt som i et forholdsvist fladt magthierarki. Stipendiaterne var dog enige om at skriftlige oplæg forud for et møde er en forudsætning for frugtbar vejledning. Dette stemte godt overens med vejledernes diskussion om aktiv vejledning. Vejlederne havde diskuteret muligheden for at vejledning gøres mere dynamisk, evt. i form at et referat udarbejdet af stipendiaten ved hvert vejledningsmødet, som foreslået af Lars Heltoft. Et referat vil gøre det muligt at følge udviklingen af projektet nøjere. Det kan for vejlederne være vanskeligt at følge projektet og undgå at problemer overses. Referater af møderne mellem vejleder og stipendiat med særligt fokus på formulering af problemudviklingen ville kunne afhjælpe dette. Vejlederne efterspurgte generelt at stipendiaterne i højere grad formulerer hvad de forventer af vejledningen. At disse forventninger kan variere fra stipendiat til stipendiat er et aspekt også vejlederne bør være bevidste om. Vejlederne må således så tidligt i forløbet som muligt vurdere og gøre sig klart hvilke vanskeligheder der ligger i stipendiatens projektbeskrivelse og hvilke vanskeligheder, evt. skrivevanskeligheder, stipendiaten vil kunne møde

Vejlederseminaret blev afrundet med en kort diskussion af torsdagsseminarerne. Fremmødet til disse har været meget beskedent i efteråret, hvorfor såvel vejledere som stipendiater bør opfordres til at møde op til torsdagsseminarerne, som ud over at have en faglig funktion også er et forum i hvilket man kan danne nye relationer og udveksle erfaringer – også om vejledningens kunst.