Finansiering og skatteregler – Københavns Universitet

Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet
Resize Print Bookmark and Share

Forskerskole Øst > Udlandsophold > Finansiering og skatte...

Finansiering og skatteregler

Finansiering af udenlandsophold

Indskrevne ph.d.-stipendiater kan låne Kraks Fonde & Legater på CD-ROM ved at henvende sig til Informationsmedarbejder Joan Lausen via mail gradeast@hum.ku.dk eller ved personlig henvendelse: Njalsgade 136, 2300 København S, lokale 27.5.43 (bygning 27, 4.sal).

Man kan også søge legater på nettet, fx på følgende hjemmesider:

Skatteregler

Studierejselegater er som udgangspunkt skattefri; de skal dog anvendes til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet, sædvanlige udgifter til kost, småfornødenheder og logi på studiestedet, samt dokumenterede udgifter til betaling af undervisning, deltagerafgifter og lign., herunder betaling for kurser i studiestedets sprog, jvf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001(se nedenfor). Det er derfor meget vigtigt, at man gemmer dokumentation for udgifter. Ved hjemkomst skal man i selvangivelsen skrive "0" under rubrik 17 på selvangivelsen, såfremt beløbet fremgår under dette punkt. Skatteforvaltningen kan derefter forlange, at man indsender dokumentation.

Ligningsrådets satser for skattefri rejsegodtgørelser kan dog anvendes i stedet for de faktiske udgifter til logi, kost og småfornødenheder. Satserne finder du her. Du skal oplyse SKAT om, hvilke udgifter du har haft, så de kan blive modregnet i legatet på din årsopgørelse. Dette gælder også for rejselegater man har fået fra en udenlandsk institution, fond eller lignende.

I henhold til ligningslovens § 7 K, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001:

1. Udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet

Efter ligningslovens § 7 K, stk. 1, er legater, der er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, skattefri for modtageren, i det omfang de anvendes til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet.

Der er skattefrihed for legater svarende til de dokumenterede, faktiske udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet.

Hvis der rejses i egen bil eller motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige udgifter til rejse på grundlag af satsen i ligningslovens § 9 C, stk. 1. Satsen er i 2002 fastsat til 1,58 kr. pr. km, jf. cirkulære nr. 209 af 14. december 2001 (TSS-cirkulære 2001-40).

2. Udgifter til logi, kost og småfornødenheder

Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, er skattefri for modtageren, i det omfang de anvendes til dækning af sædvanlige udgifter til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet.

Legatmodtageren kan ved beregningen af sædvanlige udgifter til logi, kost og småfornødenheder anvende standardsatserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2 eller de dokumenterede, faktiske udgifter.

Satsen for kost og småfornødenheder er 374 kr. pr. døgn og for logi er satsen 160 kr pr. døgn, jf. cirkulære nr. 211 af 18. december 2001 (TSS-cirkulære 2001- 43).

Standardsatsen i ligningslovens § 9 A, stk. 2, til dækning af omkostninger til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet på studiestedet. Herefter kan de dokumenterede, faktiske udgifter anvendes. Logisatsen kan fortsat anvendes.

3. Cirkulæret har virkning fra den 1. januar 2002 og afløser cirkulære nr. 3 af 4. januar 2001 (TSS-cirkulære 2001-02).

Ole Kjær/Ebbe Willumsen