Forskerskole Øst > Udlandsophold > Postkort > Mads Poulsen

Postkort fra Mads Poulsen
University of Wisconsin, Psykologiinstituttet
Language and Cognitive Neuroscience Lab

Kære Forskerskolere,
Nå, nu har jeg været her i Madison i et par måneder, og er så småt ved at finde ud af hvad der er op og ned. Jeg besøger Language and Cognitive
Neuroscience Lab ved University of Wisconsins psykologiinstitut, og ting er generelt ret anderledes her hvilket formodentlig både skyldes at det altså er et psykologiinstitut og at det ligger i udlandet. Lab'et består af seks graduate studerende, to voksne samt lokaler og isenkram. De studerende laver alle nogenlunde det samme hvilket nok skyldes at de for en stor dels vedkommende får besked på hvad de skal give sig af med af de voksne. Det er egentlig glimrende da folk så forstår hvad hinanden siger. De kan således kan komme med ret detaljeret feedback på hinandens arbejde. Og eftersom de fleste af de ting de laver også interesserer mig, så er jeg jo udmærket tilfreds. Folk her er MEGET empirisk orienteret, og jeg har gode muligheder for at snuse rundt og se hvordan folk gør det de gør, hvilket er mig til stor hjælp. Desuden har jeg hyppige møder med Maryellen MacDonald, professoren jeg formelt besøger. Det er både hyggeligt og fagligt
udbytterigt. Der er til gengæld ikke så meget at hente på kursusfronten. Jeg fulgte et kort kursus i sætningsprocessering, men ellers er der ikke så meget sprogrelateret, og jeg har vurderet at mine interesser er spredte nok i forvejen, til at de tåler at jeg bruger for megen tid på udvide min horisont med nye kognitive områder af perifer interesse for mit projekt.

Der foregår dog en del i lab-regi. Bl.a. deltager jeg i bestræbelserne på at tæmme den nyindkøbte eyetracker. Fantastisk maskine. Skal vi ikke snart have sådan en?

Jeg skulle også lige prøve en fMRI-skanning. Hvis nogen er i tvivl så er det medfølgende billede min hjerne. Jeg er lidt skuffet over at der ikke er noget der lyser op; fMRI bruges til at lokalisere hjerneaktivitet, og det ser altså ud til at der enten ikke sker en skid øverst eller at de lægger aktivitetsmålingerne ind bagefter. Der er heldigvis en del der taler for det sidste. Jeg fik dog ikke spurgt. Mest fordi jeg var lidt woblet efter at have ligget halvanden time i en stor spolemagnet, kun underholdt af høje, underlige lyde og sporadiske korttidshukommelsesforsøg.
Selve byen Madison er pæn, men forholdsvis kedelig. Den er meget domineret af universitetet der også fylder store dele af den, men det betyder bare at der er mange unge mennesker der går i joggingtøj, siger "like" hele tiden og har stigende intonation i deklarativsætninger. De lokale er ellers bortset fra det generelt søde mennesker.

Min store sociale triumf her er at jeg har fået indført fyraftensøl om fredagen på lab'et. Øllet her er i øvrigt glimrende.

For at opsummere er det spændende at være et sted hvor jeg kan få anderledes feedback på mine bekymringer. Jeg kan ikke overdrive det gode ved at prøve en anden indfaldsvinkel, både hvad angår det rent faglige og så den måde ting fungerer på. Ikke fordi KU er noget møg, men fordi det bare er sundt at prøve noget andet. Jeg glæder mig dog også til at komme hjem, selvom jeg er skuffet over I ikke kunne have koordineret juleafslutningen med min hjemkomst!
Ja, ja. Nok om mig. Hvordan har I det?

Mange hilsner,
Mads
13 november, Madison, Wisconsin, USA