Udlandsophold Mads Poulsen – Københavns Universitet

Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet
Resize Print Bookmark and Share

Forskerskole Øst > Udlandsophold > Udlandsdatabase > Madison

Rapport over ophold på University of Wisconsin-Madison, Dept. of Psychology, Madison, Wisconsin, USA
Mads Poulsen,
Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab, KU

Navn:
Mads Poulsen

Gennemført:
Ja

Land og by:
USA, Wisconsin, Madison

Start på ophold:
1. september 2002

Slut:
18. december 2002

Universitet:
University of Wisconsin-Madison, Dept. of Psychology

Kontaktperson:
Maryellen MacDonald

Faciliteter:
Jeg fik stillet delekontor til rådighed. Desuden havde jeg let adgang til instituttets bibliotek. Jeg havde i princippet også adgang til universitetets biblioteker, men fik det dog først i praksis efter lang tid pga. bureaukratiske knuder. Det føltes dog ikke som det store savn pga. gode on-line biblioteksresurser.

Kommentarer:
Jeg havde selv en computer med, og det anbefaler jeg også andre at have. Man ved aldrig, hvad man får stillet til rådighed, og det er nu meget rart at have æ, ø og å på sit tastatur når man forsøger at vedligeholde sit liv pr. e-post.

Kurser:
"Sentence comprehension", Graduate niveau
Diverse ugentlige møder ved det laboratorium jeg var tilknyttet. For graduate studerende, post.doc'er og lektorer ved laboratoriet.

Kommentarer ang. det faglige niveau:
Det lingvistiske niveau på kurset lå på linje eller måske svagt under overbygningsniveauet på KUA. Imidlertid lå vægten på psykologiske mekanismer og metoder og her var niveauet på dansk ph.d.-niveau.
Niveauet på laboratoriemøderne var højt.

Kommentarer ang. den pædagogiske tilrettelæggelse:
Underviseren på kurset var engageret. Undervisningen foregik som klasseundervisning med stor aktiv deltagelse fra de studerende.

Finansiering:
Viggo Brøndals Legat, Knud Højgårds Fond, Ph.d.-studienævnet på KU.

Budget:
Husleje: 24.300 kr.
Fly: 8.323 kr.
Forsikring: Europæiske Rejseforsikring): 1.250 kr.
Visum: 540 kr.

Jeg søgte ved samme lejlighed penge til 2 mindre rejser.

Godt råd: begynd i god tid!!

Midler fra institution:
DKK 15.000

Fondsmidler:
Viggo Brønds Legat: ca. 11.000. Knud Højgårds Fond: ca. 16.000

Bolig:
En lejet lejlighed 15 min. gang fra instituttet, tæt ved Madison centrum
Madison er præget af at være en universitetsby, og de fleste lejemål er derfor for et år og følger det akademiske år. Det kan derfor være svært at finde kortere lejemål, specielt ved det akademiske års begyndelse. Det var dog mit indtryk, at det blev både lettere og billigere at finde bolig inde i året.

Boligformidler:
Universitetet har glimrende hjemmesideresurser til formidling af bolig.

Husleje:
US$ 800

Samlet vurdering:
Som andre har nævnt tager det tid at planlægge et ophold. Og det tager tid at komme på plads når man er nået frem, bl.a. fordi man ikke skal regne med at have et sted at bo når man kommer frem (det er også min erfaring fra en tidligere rejse til USA). Desuden kan det tage overraskende lang tid at finde ud af, hvordan man køber ind og den slags. Men jeg synes, det har været det hele værd. Selve det kursus jeg fulgte var ikke turen værd, men kontakten til både de studerende og min surrogatvejleder har været utroligt berigende. Desuden kan jeg ikke overdrive udbyttet af at se, hvordan ting foregår et andet sted. Det giver en et bedre grundlag for at reflektere over, hvordan man selv gør ting.

Til toppen