Rapport over ophold på State University of New York at Buffalo, New York
Anne Jensen, Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab, KU

1. Rejseforberedelser

2. Opholdet

3. Facit

4. Reklame for Linguistics Institute

1. Rejseforberedelser

1.1 Valg af rejsedestination
Den allerførste forberedelse består i at finde ud af, hvor man vil hen i verden. Og valg af rejsedestination kan træffes på i hvert fald tre forskellige grundlag.

For det første kan man gå efter en eller flere af de lingvister, der forsker i emner, der er tæt relateret til det, man selv arbejder med.

Hvis man vælger sted på det grundlag, skal man så sikre sig, at de pågældende lingvister ikke har undervisningsfri eller lignende på det tidspunkt, man har tænkt sig at tilbringe på stedet. Og man skal selvfølgelig også sikre sig, at den eller de pågældende personer har tid og lyst til at vejlede én.

For det andet kan man gå efter et institut, hvor man ud fra beskrivelser på nettet eller gennem samtaler med andre har fået indtryk af, at der både findes lingvister, der arbejder med relevante emner, og at der er opslået relevante kurser eller seminarer, og at der er et åbent diskussionsmiljø. Hvis det er ens grundlag, skal man også sikre sig, at de pågældende lingvister er tilstede, desuden skal man indhente oplysninger om semesterplaner. Tit er det ikke tilstrækkeligt at undersøge det via nettet, man er også nødt til at tage kontakt til stedet.

For det tredje kan man vælge ud fra, at man vil have arbejdsro til at komme videre med analyse af sine data og skriveriet på éns afhandling, og at det pågældende institut udbyder kurser og/eller seminarer, der er relevante for én. Og at der fx findes et godt universitetsbibliotek.

Her skal foretage de samme forberedelser, som jeg allerede har nævnt

Uanset, hvilket grundlag man vælger sted ud fra, skal man inden sikre sig oplysninger om, hvorvidt det pågældende sted kan stille en arbejdsplads til rådighed for én, om de forventer, at man selv medbringer computer, om man har adgang til andre faciliteter, fx lydstudie eller andet afhængigt af, hvad man arbejder med. Desuden skal man via nettet finde ud af, om det pågældende universitetsbibliotek har nogle af de bøger, som man på forhånd ved, man skal bruge i den tid, man tilbringer på stedet. Eller om de evt. kan skaffe dem. Hvis det ikke er muligt via nettet, kan man evt. kontakte ph.d.-studerende på stedet og bede dem gøre det.

1.2 Dækning af udgifter til opholdet
Hvis man blot har den mindste tanke om, at man vil rejse ud, skal man undersøge, hvor stort et beløb fakultet og/eller forskerskole maximum vil dække. Og man skal meget hurtigt derefter gå i gang med at søge relevante stipendier og penge hos fonde.

For at gøre det skal man have en idé om, hvor stort ens rejsebudget bliver. De ting, man skal inkludere, omfatter blandt andet:

- rejseudgifter

- evt. tutorials på det pågældende universitet

- evt. udgifter til visum

- udgifter til logi

- evt. udgifter til relevante konferencer eller workshops, som afholdes i samme stat/land

1.3 Logi
Når man indhenter information om det universitet, man vil opholde sig ved, fremgår det ofte af hjemmesiderne, om der på campus findes kollegieværelser eller -lejligheder, som udenlandske studerende kan leje. Derudover kan man med held kontakte nogle af de ph.d.-studerende på stedet for at høre, om de kender til andre muligheder, om de kan anbefale, hvad man gør og ikke gør.

1.4 Andre forberedelser
Nogle lande, fx USA, kræver, at man medbringer en bestemt formular ved indrejsen. Den formular udstedes af det universitet, man skal besøge. For at den formular udstedes og sendes til én, skal man sikre sig, at en af de lingvister, man skal besøge på institutionen, eller institutlederen skriver en officiel indbydelse til én. De fleste er vant til at gøre den slags. Men den invitation er nødvendig, fordi den afdeling på det pågældende universitet, der sender jer formularen, har brug for en invitation, et CV, en oversigt over jeres forventede indkomst i den periode, I skal tilbringe der - og andet. Og I skal være opmærksomme på, at I modtager formularen i så god tid, at I kan nå at søge om visum på ambassaden, før I skal af sted. Det kan nemlig tage en uges tid at få visum på fx den amerikanske ambassade. Og I skal også være opmærksomme på, at jeres pas ikke må være bare den mindste smule itu - for så kan en nidkær ambassadefunktionær kræve, at I sender et nyt, helt pas - og det varer så yderligere en uge, fra I har ansøgt om et pas, til I står med det nye pas i hånden.

Og så er det en god idé at medbringe nogle typisk danske effekter, som I kan bruge som gaver til nogle af dem, I stifter bekendtskab med.

I skal også tjekke klimaforholdene det pågældende sted. Det kan fx være nødvendigt at medbringe vintertøj af en anden kaliber end den, I er vant til, hvis I skal tilbringe vintermånederne i Midvesten i USA.

Og så skal man være indstillet på, at forberedelserne kræver tid. Og det vil de blive ved med, indtil den database, som Forskerskolen er i gang med at opbygge, er blevet stor. Jeg regnede ud, at jeg brugte, hvad der svarer til ca. 4 ugers arbejdstid på store og små forberedelser, dvs. lige fra at søge billige rejser på nettet til at sende oplysninger til USA.

2. Selve opholdet
Jeg vil tage udgangspunkt i mine egne erfaringer fra mit ophold i Buffalo, som ligger i den nordlige del af staten New York. Universitetet dér er statsligt - og hedder State University of New York at Buffalo. Universitetet søges af mange studerende fra Sydøst- og Sydasien, især på grund af nogle af de naturvidenskabelige institutter.

Mit valg af sted var baseret på, at der på universitet er Van Valin, som er syntaktiker, Leonard Talmy, som er kognitiv semantiker, og Matthew Dryer, der er en af de store typologer - jeg havde dog ikke tjekket, at han faktisk befandt sig i Leipzig...Ingen af de tre arbejder med talesprogssyntaks og -semantik, ja, de arbejder kun med talesprog i den forstand, at især Van Valin arbejder med sprog uden et skriftsprog. I første omgang havde jeg faktisk valgt universitetet i Santa Barbara, fordi flere lingvister der arbejder med talesprog. Men efter at have læst nogle flere af deres ting, blev jeg i tvivl - fordi de ikke i særlig stor udstrækning arbejder med syntaks. Flere af dem er orienteret mod konversationsanalyse, og det er ikke den beskrivelsesramme, jeg har valgt for min afhandling. På en konference et års tid før jeg skulle af sted, mødte jeg så - ud over Van Valin - en af hans gamle studerende, og han fortalte mig mere om Buffalo og mente, at jeg ville kunne have noget ud af at opholde mig dér. Desuden havde jeg et år tidligere mødt en taiwanesisk ph.d.-studerende, som skriver sin ph.d. i Buffalo, og gennem hendes breve havde jeg fået det indtryk, at klimaet på instituttet var godt. Man er som helhed ikke-fundamentalistisk i forhold til teorier - der er både funktionalister og formalister ansat. Desuden havde jeg fået det indtryk, at der foregik en del tværgående aktiviteter. Og i den periode, jeg skulle opholde mig der, ville der være et seminar om sætningsprocessering - derudover havde Van Valin stillet sig til rådighed som vejleder i forhold til nogle af de syntaktiske problemstillinger i mit arbejde med data - og derfor besluttede jeg at tage til Buffalo.

Mit valg af sted var altså baseret på, at der på stedet var nogle kanoner at trække på, men desuden spillede det indtryk, jeg havde fået af stedet, en stor rolle. Og endelig regnede jeg med, at jeg ville kunne bruge en stor del af tiden på at analysere data - i en roligere atmosfære end hjemme.

Jeg fik arbejdsplads i et kontor med to andre, den ene en amerikaner, der skrev på sin afhandling, og som kendte instituttet og universitetet godt. Det var selvfølgelig en stor fordel gennem ham at få indføring i, hvordan instituttet fungerede.

Jeg ankom til semesterstart, og det er et godt tidspunkt, fordi man så automatisk bliver inviteret til de aktiviteter, der foregår, bl.a. introduktion til bibliotek og til andre faciliteter. Jeg talte en del med nogle andre gæster, som ankom senere, og som var nødt til at opsøge den information på egen hånd, og det kan være temmelig tidskrævende, fordi man ikke lige ved, hvem skal henvende sig til. En anden fordel ved at ankomme til semesterstart er, at man inddrages i de sociale aktiviteter, som finder sted, hvor man får kendskab til, hvad de øvrige ph.d.-studerende arbejder med, og hvilke aktiviteter der finder sted ud over kurser og planlagte seminarer. Fx mere uformelle læsekredse.

Med hensyn til logi var jeg så heldig, at en af de andre ph.d.-studerende søgte en sambo - og det gav et fint indblik i hverdagslivet og universitetslivet - fordi jeg gennem ham fik kendskab til diverse aktiviteter af både faglig og ikke-faglig art. Det kan absolut anbefales.

Derudover var jeg selv opsøgende over for de tilbud, som fandtes på universitetet. Instituttet i Buffalo har hver tredje fredag møde, hvor lingvister fra andre universiteter eller fra andre institutter indbydes til at holde foredrag - og det gav nye input at deltage i de møder. Jeg deltog også af og til i de møder, som blev afholdt af Talmys Institut for Kognitiv Videnskab. Og det seminar om sætningsprocessering, jeg deltog i, gav mig indblik i, at der i hvert fald nogle steder i USA eksisterer en anden seminar- og diskussionskultur, end jeg er vant til fra Danmark. Størstedelen af de ph.d.-studerende, der deltog i seminaret, sagde meget, meget lidt, hvis de ikke selv skulle holde oplæg, og de havde et meget autoritært forhold til Van og en anden lærer, der deltog - det vil sige, at de ikke tog ordet, selv om de måske havde større viden om psykolingvistiske problemstillinger end de pågældende lærere. Det betød også, at en del af de oplæg, der blev holdt, blot var referater af artikler. Det var selvfølgelig ikke alle, der var tavse. Men altså flertallet. Til gengæld var jeg ikke vant til, at flere af lærerne faktisk forventede, at man bare opsøgte dem i deres træffetid uden at lave forudgående aftaler og evt. have givet dem data eller andet som forberedelse til et møde. Det kunne jeg ikke vænne mig til. Så jeg fastholdt, hvad jeg er vant til herfra, fordi jeg syntes, at jeg fik mere ud af vores diskussioner på den måde.

En anden ting, jeg skulle vænne mig til, var, at nogle af de store kanoner er meget bundet til eller optaget af deres egen teoretiske beskrivelsesramme. Det kan betyde, at det er svært at diskutere andre synsvinkler på forskellige fænomener. Men samtidig er det vel forståeligt, fordi de er optaget af at udvikle deres egne teorier.

Mens jeg var i Buffalo, arrangerede de ph.d.-studerende en konference, hvor de selv og ph.d.-studerende fra det statslige universitet i Toronto mødtes. Og jeg fik derfor chance til at fremlægge noget af mit arbejde. Det var absolut givende, fordi jeg fik en masse kommentarer og litteraturhenvisninger - og samtidig gav det mig indblik i, hvordan de andre arbejdede. Hvis der er lejlighed til det dér, hvor man er, er det virkelig anbefalelsværdigt at bruge tid på at holde oplæg på den type konference. Gennem min deltagelse dér fik jeg også bedre kontakt til nogle af de sydøstasiatiske studerende, som skriver ph.d. i Buffalo. Mange af dem, især dem fra Hong Kong og nogle japanere, har stor indsigt i europæisk lingvistik (det gælder nemlig ikke amerikanere generelt), og en del af dem arbejder med kognitiv lingvistik og konversationsanalyse. Grunden til, at jeg lige nævner de grupper, er, at de ofte kan være svære at komme i kontakt med til frokost eller andet - mange af dem holder sig til deres landsmænd i deres forskellige klubber. Men det er min erfaring, at man kan få nogle virkelig gode og perspektivrige diskussioner med mange af dem.

En af de ting, man skal være indstillet på, uanset om det handler om de faglige eller de sociale sammenhænge, er, at man skal være mere udadfarende, end man måske normalt er eller har lyst til at være.

3. Facit
Det facit, jeg har fået ud af mit ophold i Buffalo er:

For det første havde jeg stort udbytte af at diskutere med de "store" lingvister, der var på stedet, og af at deltage i processeringsseminaret.

For det andet nød jeg godt af de diskussioner, jeg havde med de øvrige ph.d.-studerende, som tit havde andre synsvinkler end jeg.

For det tredje fik jeg inspiration af at deltage i de øvrige aktiviteter, som fandtes på instituttet.

For det fjerde fik jeg arbejdet meget grundigt med mine data.

For det femte fik jeg indblik i en anden institutatmosfære eller institutkultur - hvor lærerne i højere grad fungerer som en slags mentorer for deres studerende - driver dem frem ift. deltagelse i konferencer, tager sig af dem på konferencer.

For det sjette har jeg gennem mit ophold fået knyttet nogle gode faglige kontakter, som jeg kan nyde godt af fremover.

Og så betyder venskaberne jo også noget.

4. Reklame
Jeg vil slutte med at reklamere for Linguistics Institute, som er en 6 uger lang sommerskole, der afholdes hvert andet år af Linguistic Society of America (man kan også deltage i 3 uger). Jeg har deltaget to gange, og det har begge gange været fantastisk givende. Der har været inspirerende kurser og foredrag, hvor nogle af de store fremlægger ny forskning, og det har været en enestående lejlighed til at knytte kontakter til andre lingvister. Fordelen ved at mødes dér er, at næsten alle er "hjemmefra" og henvist til hinandens selskab.